feed02.fireside.fm Fri, 17 Apr 2026 05:03:30 -0500 Fireside (https://fireside.fm) Radar https://radarpodcast.fireside.fm Fri, 17 Apr 2026 12:02:53 +0200 Radar tager de vigtigste tech-samtaler med hovedroller, meningsdannere og klogeåger fra den digitale sfære. Her møder du både mikro og makro, og vi drysser lidt filosofi oveni. da © 2026 Ingeniøren episodic Dybere samtaler om alt tech Ingeniøren Radar tager de vigtigste tech-samtaler med hovedroller, meningsdannere og klogeåger fra den digitale sfære. Her møder du både mikro og makro, og vi drysser lidt filosofi oveni. false tech, it, teknologi, Ingeniøren pbn@ing.dk Datacentre presser det danske elnet: Tid til at prioritere hospitaler over AI? https://radarpodcast.fireside.fm/36 604b0b4f-b57d-4f88-a60b-f377e363b266 Fri, 17 Apr 2026 04:00:00 +0200 pbn@ing.dk (Ingeniøren) full Ingeniøren AI og datacentre presser det danske elnet 25:56 false Der er ikke mere plads i elnettet. Faktisk er der heller ikke mere plads i køen til elnettet. Men hvordan havnede vi her?
En del af forklaringen er selvfølgelig den grønne omstilling, men også vores stigende brug af cloud og AI er medvirkende årsager. Datacentrene står nemlig for op mod 40 procent af den kapacitet, som der ansøges om hos Energinet, og det skyldes i høj grad stigningen i brugen af generativ kunstig intelligens. Ugens episode af Radar hander om Danmarks elnet, om de datacentre der presser elnettet og om de mulige løsninger.

Medvirkende: Ingeniørens journalister Louise Olifent og Bjørn Godske

Vært: Therese Moreau

Links

VERSION2: Datacentre skriger på strøm: Så meget fylder de i køen hos Energinet
ING: Datacentre dominerer i køen til elnettet: Bremser projekter med »klar klima-gevinst«
ING: Hospitaler før datacentre: Sådan prioriterer Holland presset på elnettet
ING: Efterspørgslen på el er gået fuldstændig amok: Energinet peger især på to forklaringer

]]> el, data, ai, cloud, infrastruktur, elnettet Der er ikke mere plads i elnettet. Faktisk er der heller ikke mere plads i køen til elnettet. Men hvordan havnede vi her?
En del af forklaringen er selvfølgelig den grønne omstilling, men også vores stigende brug af cloud og AI er medvirkende årsager. Datacentrene står nemlig for op mod 40 procent af den kapacitet, som der ansøges om hos Energinet, og det skyldes i høj grad stigningen i brugen af generativ kunstig intelligens. Ugens episode af Radar hander om Danmarks elnet, om de datacentre der presser elnettet og om de mulige løsninger.

Medvirkende: Ingeniørens journalister Louise Olifent og Bjørn Godske

Vært: Therese Moreau

Links

VERSION2: Datacentre skriger på strøm: Så meget fylder de i køen hos Energinet
ING: Datacentre dominerer i køen til elnettet: Bremser projekter med »klar klima-gevinst«
ING: Hospitaler før datacentre: Sådan prioriterer Holland presset på elnettet
ING: Efterspørgslen på el er gået fuldstændig amok: Energinet peger især på to forklaringer

]]> Der er ikke mere plads i elnettet. Faktisk er der heller ikke mere plads i køen til elnettet. Men hvordan havnede vi her?
En del af forklaringen er selvfølgelig den grønne omstilling, men også vores stigende brug af cloud og AI er medvirkende årsager. Datacentrene står nemlig for op mod 40 procent af den kapacitet, som der ansøges om hos Energinet, og det skyldes i høj grad stigningen i brugen af generativ kunstig intelligens. Ugens episode af Radar hander om Danmarks elnet, om de datacentre der presser elnettet og om de mulige løsninger.

Medvirkende: Ingeniørens journalister Louise Olifent og Bjørn Godske

Vært: Therese Moreau

Links

VERSION2: Datacentre skriger på strøm: Så meget fylder de i køen hos Energinet
ING: Datacentre dominerer i køen til elnettet: Bremser projekter med »klar klima-gevinst«
ING: Hospitaler før datacentre: Sådan prioriterer Holland presset på elnettet
ING: Efterspørgslen på el er gået fuldstændig amok: Energinet peger især på to forklaringer

]]> https://fireside.fm/player/v2/gvhlFOWK+JcMxTp1G ]]> ADHD eller bare afhængig af sociale medier? https://radarpodcast.fireside.fm/35 874edee0-073b-42cc-a239-4bde6f6a0cd5 Fri, 10 Apr 2026 05:00:00 +0200 pbn@ing.dk (Ingeniøren) full Ingeniøren 33:41 false Var det big techs big tobacco moment, da Meta og Google for nyligt blev kendt skyldig i at designe deres platforme til at være afhængighedsskabende for børn? Det håber Aida Bikic, psykolog, PhD og lektor ved Syddansk Universitet. Hun peger på, at fastholdelsesmekanismerne gør det umuligt at opdrage og danne børn til ikke at blive afhængige af sociale medier. I mere end et årti har Aida Bikic forsket i koblingen børn, skærme og ADHD, og ifølge hende bivirker højt skærmforbrug også øgede ADHD-symptomber. Det gælder både for de børn, som faktisk har ADHD, men det gælder også for alle andre børn og voksne.

Medvirkende: Aida Bikic, psykolog, PhD og lektor ved Syddansk Universitet med speciale i børns skærmforbrug

Vært: Therese Moreau

Links

Danske børn sagsøger Meta: Er det big techs big tobacco moment?

]]> big tech, adhd, afhængighed, sociale medier, some Var det big techs big tobacco moment, da Meta og Google for nyligt blev kendt skyldig i at designe deres platforme til at være afhængighedsskabende for børn? Det håber Aida Bikic, psykolog, PhD og lektor ved Syddansk Universitet. Hun peger på, at fastholdelsesmekanismerne gør det umuligt at opdrage og danne børn til ikke at blive afhængige af sociale medier. I mere end et årti har Aida Bikic forsket i koblingen børn, skærme og ADHD, og ifølge hende bivirker højt skærmforbrug også øgede ADHD-symptomber. Det gælder både for de børn, som faktisk har ADHD, men det gælder også for alle andre børn og voksne.

Medvirkende: Aida Bikic, psykolog, PhD og lektor ved Syddansk Universitet med speciale i børns skærmforbrug

Vært: Therese Moreau

Links

Danske børn sagsøger Meta: Er det big techs big tobacco moment?

]]> Var det big techs big tobacco moment, da Meta og Google for nyligt blev kendt skyldig i at designe deres platforme til at være afhængighedsskabende for børn? Det håber Aida Bikic, psykolog, PhD og lektor ved Syddansk Universitet. Hun peger på, at fastholdelsesmekanismerne gør det umuligt at opdrage og danne børn til ikke at blive afhængige af sociale medier. I mere end et årti har Aida Bikic forsket i koblingen børn, skærme og ADHD, og ifølge hende bivirker højt skærmforbrug også øgede ADHD-symptomber. Det gælder både for de børn, som faktisk har ADHD, men det gælder også for alle andre børn og voksne.

Medvirkende: Aida Bikic, psykolog, PhD og lektor ved Syddansk Universitet med speciale i børns skærmforbrug

Vært: Therese Moreau

Links

Danske børn sagsøger Meta: Er det big techs big tobacco moment?

]]> https://fireside.fm/player/v2/gvhlFOWK+_nex6LB7 ]]> Forsvar for milliarder, Microsoft-afhængighed og trængsel i elnettet: Her er de vigtigste tech-opgaver til en ny regering https://radarpodcast.fireside.fm/34 4960045b-0bd1-4ecf-b5ab-828f161589e6 Fri, 27 Mar 2026 05:00:00 +0100 pbn@ing.dk (Ingeniøren) full Ingeniøren 34:02 false Valget er overstået. Stemmerne er talt op. Folketinget er på plads. Nu mangler bare regeringsdannelsen. I ugens episode benytter et hold af Ingeniørens mest erfarne journalister ventetiden til at diskutere nogle af de mest kritiske og teknologiske nationale udfordringer, som venter den kommende regering.

Medvirkende: Peter Christian Bech-Nielsen, Bjørn Godske og Laurids Hovgaard.

Vært: Therese Moreau

Links

Kære nye regering, her er fire kritiske områder, I kan tage fat på

]]> Valget er overstået. Stemmerne er talt op. Folketinget er på plads. Nu mangler bare regeringsdannelsen. I ugens episode benytter et hold af Ingeniørens mest erfarne journalister ventetiden til at diskutere nogle af de mest kritiske og teknologiske nationale udfordringer, som venter den kommende regering.

Medvirkende: Peter Christian Bech-Nielsen, Bjørn Godske og Laurids Hovgaard.

Vært: Therese Moreau

Links

Kære nye regering, her er fire kritiske områder, I kan tage fat på

]]> Valget er overstået. Stemmerne er talt op. Folketinget er på plads. Nu mangler bare regeringsdannelsen. I ugens episode benytter et hold af Ingeniørens mest erfarne journalister ventetiden til at diskutere nogle af de mest kritiske og teknologiske nationale udfordringer, som venter den kommende regering.

Medvirkende: Peter Christian Bech-Nielsen, Bjørn Godske og Laurids Hovgaard.

Vært: Therese Moreau

Links

Kære nye regering, her er fire kritiske områder, I kan tage fat på

]]> https://fireside.fm/player/v2/gvhlFOWK+ij1yeT14 ]]> Valgspecial: Digitaliseringsministeren takker af https://radarpodcast.fireside.fm/33 c4adc73f-01e0-4aec-a08b-d899b237976f Fri, 20 Mar 2026 05:00:00 +0100 pbn@ing.dk (Ingeniøren) full Ingeniøren 27:45 false Den første - og måske sidste - valgperiode med et digitaliseringsministerium lakker mod enden. På tirsdag går vi til folketingsvalg, og det betyder at Caroline Stage Olsen (M) takker af på posten. Eller gør det? Ikke hvis det står til digitaliseringsministeren selv. Caroline Stage Olsen er gæst i denne uges udgave af Radar, hvor vi spørger hvor mange årsværk, der er blevet frigjort i den offentlige sektor med AI? Og så vender vi hvor langt ministeren egentlig er kommet med digital suverænitet og om Digitaliseringsministeriet burde få et større mandat.

Medvirkende: Caroline Stage Olsen, digitaliseringsminister og folketingskandidat for Moderaterne

Vært: Therese Moreau

]]> valg, FV26. digitalisering, politik Den første - og måske sidste - valgperiode med et digitaliseringsministerium lakker mod enden. På tirsdag går vi til folketingsvalg, og det betyder at Caroline Stage Olsen (M) takker af på posten. Eller gør det? Ikke hvis det står til digitaliseringsministeren selv. Caroline Stage Olsen er gæst i denne uges udgave af Radar, hvor vi spørger hvor mange årsværk, der er blevet frigjort i den offentlige sektor med AI? Og så vender vi hvor langt ministeren egentlig er kommet med digital suverænitet og om Digitaliseringsministeriet burde få et større mandat.

Medvirkende: Caroline Stage Olsen, digitaliseringsminister og folketingskandidat for Moderaterne

Vært: Therese Moreau

]]> Den første - og måske sidste - valgperiode med et digitaliseringsministerium lakker mod enden. På tirsdag går vi til folketingsvalg, og det betyder at Caroline Stage Olsen (M) takker af på posten. Eller gør det? Ikke hvis det står til digitaliseringsministeren selv. Caroline Stage Olsen er gæst i denne uges udgave af Radar, hvor vi spørger hvor mange årsværk, der er blevet frigjort i den offentlige sektor med AI? Og så vender vi hvor langt ministeren egentlig er kommet med digital suverænitet og om Digitaliseringsministeriet burde få et større mandat.

Medvirkende: Caroline Stage Olsen, digitaliseringsminister og folketingskandidat for Moderaterne

Vært: Therese Moreau

]]> https://fireside.fm/player/v2/gvhlFOWK+_dx28Cpq ]]> Hvad Danmark kan lære af ukrainsk cyberforsvar https://radarpodcast.fireside.fm/32 5b7bd50f-b2ba-4980-aa8f-096d3031edd1 Fri, 06 Mar 2026 05:00:00 +0100 pbn@ing.dk (Ingeniøren) full Ingeniøren 40:42 false Den ukrainske soldat og forhenværende cybergeneral Victor Zhoras fortæller om digital krigsførelse og forsvar direkte fra fronten i Ukraine.
Hvis du har et spørgsmål til Victor Zhoras om hvordan cyber har ændret måden der føres krig på i det 21. århundrede, så skriv dit spørgsmål til Ingeniørens journalist Mats Magnussen mat@ing.dk senest mandag d. 9 marts 2026.

Medvirkende: Victor Zhoras

Vært: Therese Moreau

Links

Microsofts pressemeddelelse: Microsoft offentliggør planer om at opføre ny datacenterregion i Vestjylland

]]> cyber, krig, forsvar, ukraine Den ukrainske soldat og forhenværende cybergeneral Victor Zhoras fortæller om digital krigsførelse og forsvar direkte fra fronten i Ukraine.
Hvis du har et spørgsmål til Victor Zhoras om hvordan cyber har ændret måden der føres krig på i det 21. århundrede, så skriv dit spørgsmål til Ingeniørens journalist Mats Magnussen mat@ing.dk senest mandag d. 9 marts 2026.

Medvirkende: Victor Zhoras

Vært: Therese Moreau

Links

Microsofts pressemeddelelse: Microsoft offentliggør planer om at opføre ny datacenterregion i Vestjylland

]]> Den ukrainske soldat og forhenværende cybergeneral Victor Zhoras fortæller om digital krigsførelse og forsvar direkte fra fronten i Ukraine.
Hvis du har et spørgsmål til Victor Zhoras om hvordan cyber har ændret måden der føres krig på i det 21. århundrede, så skriv dit spørgsmål til Ingeniørens journalist Mats Magnussen mat@ing.dk senest mandag d. 9 marts 2026.

Medvirkende: Victor Zhoras

Vært: Therese Moreau

Links

Microsofts pressemeddelelse: Microsoft offentliggør planer om at opføre ny datacenterregion i Vestjylland

]]> https://fireside.fm/player/v2/gvhlFOWK+H8O1OOEV ]]> Microsofts datacentre i Jylland: Vækstmotor eller landsby-dræber? https://radarpodcast.fireside.fm/31 f7e3c2d6-b331-4bd4-ae84-36456272dc09 Fri, 20 Feb 2026 05:00:00 +0100 pbn@ing.dk (Ingeniøren) full Ingeniøren 36:50 false Hvad koster det egentlig et lille lokalsamfund på landet i Danmark, når en amerikansk tech-gigant beslutter at slå sig ned lige netop i deres baghave? Og hvad står det lokalsamfund samtidig til at vinde, når et datacenter skyder op i nærområdet? Det er ugens emne i podcasten Radar, hvor Ingeniørens journalist, Louise Olifent, fortæller om det arbejde hun netop har påbegyndt med at undersøge både plus- og minussiderne ved at amerikanske tech-giganter opfører gigantiske datacentre over hele landet.

Vært: Therese Moreau

Medvirkende: Louise Olifent

Links

Microsofts pressemeddelelse: Microsoft offentliggør planer om at opføre ny datacenterregion i Vestjylland

]]> Hvad koster det egentlig et lille lokalsamfund på landet i Danmark, når en amerikansk tech-gigant beslutter at slå sig ned lige netop i deres baghave? Og hvad står det lokalsamfund samtidig til at vinde, når et datacenter skyder op i nærområdet? Det er ugens emne i podcasten Radar, hvor Ingeniørens journalist, Louise Olifent, fortæller om det arbejde hun netop har påbegyndt med at undersøge både plus- og minussiderne ved at amerikanske tech-giganter opfører gigantiske datacentre over hele landet.

Vært: Therese Moreau

Medvirkende: Louise Olifent

Links

Microsofts pressemeddelelse: Microsoft offentliggør planer om at opføre ny datacenterregion i Vestjylland

]]> Hvad koster det egentlig et lille lokalsamfund på landet i Danmark, når en amerikansk tech-gigant beslutter at slå sig ned lige netop i deres baghave? Og hvad står det lokalsamfund samtidig til at vinde, når et datacenter skyder op i nærområdet? Det er ugens emne i podcasten Radar, hvor Ingeniørens journalist, Louise Olifent, fortæller om det arbejde hun netop har påbegyndt med at undersøge både plus- og minussiderne ved at amerikanske tech-giganter opfører gigantiske datacentre over hele landet.

Vært: Therese Moreau

Medvirkende: Louise Olifent

Links

Microsofts pressemeddelelse: Microsoft offentliggør planer om at opføre ny datacenterregion i Vestjylland

]]> https://fireside.fm/player/v2/gvhlFOWK+bl1C97D3 ]]> Hvordan man bliver it-milliardær. Med Erik Damgaard. https://radarpodcast.fireside.fm/30 a5192cc2-518a-4e3a-8094-c8fe6bf11745 Fri, 06 Feb 2026 05:00:00 +0100 pbn@ing.dk (Ingeniøren) full Ingeniøren 45:09 false Hvordan skaber man egentlig en tech-virksomhed i Danmark, som kan blive milliarder værd? Det ved Erik Damgaard om nogen. For han har nemlig gjort lige netop det, ikke bare én, men hele to gange.
I ugens udgave af Radar fortæller Erik Damgaard selv sin turbulente skabelses-, undergangs- og genopstandelseshistorie, og så spørger vi Erik om hans bedste råd er til at skabe en it-virksomhed.

Vært: Therese Moreau

Medvirkende: Erik Damgaard, backend-udvikler, direktør og grundlægger af Uniconta

]]> forretning, tech, it, udvikling Hvordan skaber man egentlig en tech-virksomhed i Danmark, som kan blive milliarder værd? Det ved Erik Damgaard om nogen. For han har nemlig gjort lige netop det, ikke bare én, men hele to gange.
I ugens udgave af Radar fortæller Erik Damgaard selv sin turbulente skabelses-, undergangs- og genopstandelseshistorie, og så spørger vi Erik om hans bedste råd er til at skabe en it-virksomhed.

Vært: Therese Moreau

Medvirkende: Erik Damgaard, backend-udvikler, direktør og grundlægger af Uniconta

]]> Hvordan skaber man egentlig en tech-virksomhed i Danmark, som kan blive milliarder værd? Det ved Erik Damgaard om nogen. For han har nemlig gjort lige netop det, ikke bare én, men hele to gange.
I ugens udgave af Radar fortæller Erik Damgaard selv sin turbulente skabelses-, undergangs- og genopstandelseshistorie, og så spørger vi Erik om hans bedste råd er til at skabe en it-virksomhed.

Vært: Therese Moreau

Medvirkende: Erik Damgaard, backend-udvikler, direktør og grundlægger af Uniconta

]]> https://fireside.fm/player/v2/gvhlFOWK+bNw4K8-I ]]> Grok “gone wild” eller gået langt over stregen? https://radarpodcast.fireside.fm/29 488014d2-c6ed-4512-8ed9-25363e3e9b03 Fri, 23 Jan 2026 05:00:00 +0100 pbn@ing.dk (Ingeniøren) full Ingeniøren 30:14 false Elon Musk er igen i vælten. Denne gang på grund af sin chatbot Grok, der med sit "spicy mode" er i stand til at afklæde folk på deres familie- og profilbilleder. Det har vagt harme, især fordi det også er gået ud over børn. For hvad Musks måske ikke havde forudset var at netop dét gør, at Grok og X er blevet en tabersag, som ingen politikere i USA vil komme til undsætning selvom alverdens lande - fra Malaysia over Canada og Storbritannien til EU-landene - lige nu slår hårdt ned på Elon Musks chatbot og engang så magtfulde sociale medie. I denne uge taler Radar med Malte Siglev fra Red Barnet om Grok, AI-redigerede billeder og børn.

Vært: Therese Moreau

Medvirkende: Malte Siglev, digital trivselsrådgiver hos Red Barnet

Links

Ingeniøren: It-direktører rystet over Folketinget: »Naivt at bruge Teams til fortrolige møder« 

]]> AI, Grok, children Elon Musk er igen i vælten. Denne gang på grund af sin chatbot Grok, der med sit "spicy mode" er i stand til at afklæde folk på deres familie- og profilbilleder. Det har vagt harme, især fordi det også er gået ud over børn. For hvad Musks måske ikke havde forudset var at netop dét gør, at Grok og X er blevet en tabersag, som ingen politikere i USA vil komme til undsætning selvom alverdens lande - fra Malaysia over Canada og Storbritannien til EU-landene - lige nu slår hårdt ned på Elon Musks chatbot og engang så magtfulde sociale medie. I denne uge taler Radar med Malte Siglev fra Red Barnet om Grok, AI-redigerede billeder og børn.

Vært: Therese Moreau

Medvirkende: Malte Siglev, digital trivselsrådgiver hos Red Barnet

Links

Ingeniøren: It-direktører rystet over Folketinget: »Naivt at bruge Teams til fortrolige møder« 

]]> Elon Musk er igen i vælten. Denne gang på grund af sin chatbot Grok, der med sit "spicy mode" er i stand til at afklæde folk på deres familie- og profilbilleder. Det har vagt harme, især fordi det også er gået ud over børn. For hvad Musks måske ikke havde forudset var at netop dét gør, at Grok og X er blevet en tabersag, som ingen politikere i USA vil komme til undsætning selvom alverdens lande - fra Malaysia over Canada og Storbritannien til EU-landene - lige nu slår hårdt ned på Elon Musks chatbot og engang så magtfulde sociale medie. I denne uge taler Radar med Malte Siglev fra Red Barnet om Grok, AI-redigerede billeder og børn.

Vært: Therese Moreau

Medvirkende: Malte Siglev, digital trivselsrådgiver hos Red Barnet

Links

Ingeniøren: It-direktører rystet over Folketinget: »Naivt at bruge Teams til fortrolige møder« 

]]> https://fireside.fm/player/v2/gvhlFOWK+rponS-DH ]]> Tænker de med røven i Udenrigspolitisk Nævn? https://radarpodcast.fireside.fm/28 842af701-9bee-49de-a5a8-d18cf21b54db Fri, 16 Jan 2026 05:00:00 +0100 pbn@ing.dk (Ingeniøren) full Ingeniøren 33:15 false Tænker de med røven i Udenrigspolitisk Nævn? Svaret er noget mere nuanceret end spørgsmålet, få det i ugens episode af Radar, hvor vi dykker ned i det famøse Teams-møde med Jan Kaastrup, IT-sikkerhedsekspert, CIO og partner i CSIS, og Ingeniørens journalist Mats Magnussen. For kan det virkelig passe at Folketinget ikke har andre og mere sikre videokommunikationstjenester til rådighed end Teams? Hvad er the basics ift. kommunikationssikkerhed egentlig når man er en samfundskritisk institution?

Vært: Therese Moreau

Medvirkende: Jan Kaastrup, IT-sikkerhedsekspert, CIO og partner i CSIS, og Mats Magnussen, journalist på Ingeniøren.

Links

Ingeniøren: It-direktører rystet over Folketinget: »Naivt at bruge Teams til fortrolige møder« 

Version2: Skæbnesvangert møde: Her er Trumps tech-klemmer på Danmark

Version2: Ordfører: Digital suverænitet er ikke et modeord. Microsoft skal smides helt ud af Folketinget

]]> kommunikationssikkerhed, privacy, E2EE, efterretning, aflytning Tænker de med røven i Udenrigspolitisk Nævn? Svaret er noget mere nuanceret end spørgsmålet, få det i ugens episode af Radar, hvor vi dykker ned i det famøse Teams-møde med Jan Kaastrup, IT-sikkerhedsekspert, CIO og partner i CSIS, og Ingeniørens journalist Mats Magnussen. For kan det virkelig passe at Folketinget ikke har andre og mere sikre videokommunikationstjenester til rådighed end Teams? Hvad er the basics ift. kommunikationssikkerhed egentlig når man er en samfundskritisk institution?

Vært: Therese Moreau

Medvirkende: Jan Kaastrup, IT-sikkerhedsekspert, CIO og partner i CSIS, og Mats Magnussen, journalist på Ingeniøren.

Links

Ingeniøren: It-direktører rystet over Folketinget: »Naivt at bruge Teams til fortrolige møder« 

Version2: Skæbnesvangert møde: Her er Trumps tech-klemmer på Danmark

Version2: Ordfører: Digital suverænitet er ikke et modeord. Microsoft skal smides helt ud af Folketinget

]]> Tænker de med røven i Udenrigspolitisk Nævn? Svaret er noget mere nuanceret end spørgsmålet, få det i ugens episode af Radar, hvor vi dykker ned i det famøse Teams-møde med Jan Kaastrup, IT-sikkerhedsekspert, CIO og partner i CSIS, og Ingeniørens journalist Mats Magnussen. For kan det virkelig passe at Folketinget ikke har andre og mere sikre videokommunikationstjenester til rådighed end Teams? Hvad er the basics ift. kommunikationssikkerhed egentlig når man er en samfundskritisk institution?

Vært: Therese Moreau

Medvirkende: Jan Kaastrup, IT-sikkerhedsekspert, CIO og partner i CSIS, og Mats Magnussen, journalist på Ingeniøren.

Links

Ingeniøren: It-direktører rystet over Folketinget: »Naivt at bruge Teams til fortrolige møder« 

Version2: Skæbnesvangert møde: Her er Trumps tech-klemmer på Danmark

Version2: Ordfører: Digital suverænitet er ikke et modeord. Microsoft skal smides helt ud af Folketinget

]]> https://fireside.fm/player/v2/gvhlFOWK+1jWgzw35 ]]> Reklamer i Robotten: ChatGPT barsler med reklamer https://radarpodcast.fireside.fm/27 ea7e33ae-7ceb-4fa1-9ccd-07828917e580 Fri, 09 Jan 2026 05:00:00 +0100 pbn@ing.dk (Ingeniøren) full Ingeniøren 33:53 false »I hate ads!« lød det fra OpenAIs direktør Sam Altman for blot halvandet år siden. Men nu er alle tiders mest irriterende - og forventlige - udvikling alligevel er på vej. OpenAI barsler nemlig med reklamer i ChatGPT.
Rygterne har svirret i månedsvis, men nu står det efterhånden klart at OpenAI arbejder målrettet mod at lancere reklamer i ChatGPT. Chatbotten, som mange betror selv deres dybeste hemmeligeder til, vil altså snart begynde at bruge al sin data om os for at tjene penge på os. Men hvordan kommer det til at foregå? Hvorfor vil OpenAI overhovedet gå i den retning? Hvad kommer det til at gøre ved konkurrencen på AI-markedet? Og er reklamer måske »the last resort« for at finde en bæredygtig forretningsmodel for OpenAI, som Sam Altman engang har kaldt det? Det skal det handle om i ugens Radar.

Vært: Therese Moreau

Medvirkende: Anders Bæk, civilingeniør i software og teknologibaseret forretningsudvikling samt investor, forfatter og foredragsholder med speciale i tech.

Links

Version2: ChatGPT tester »sidste udvej« for at tjene penge

The Information: OpenAI’s Ads Push Starts Taking Shape

The Information: OpenAI Forecasts Revenue Topping $125 Billion in 2029 as Agents, New Products Gain

Bleeping Computer: Leak confirms OpenAI is preparing ads on ChatGPT for public roll out

]]> AI, chatgpt, openai, business model, economics »I hate ads!« lød det fra OpenAIs direktør Sam Altman for blot halvandet år siden. Men nu er alle tiders mest irriterende - og forventlige - udvikling alligevel er på vej. OpenAI barsler nemlig med reklamer i ChatGPT.
Rygterne har svirret i månedsvis, men nu står det efterhånden klart at OpenAI arbejder målrettet mod at lancere reklamer i ChatGPT. Chatbotten, som mange betror selv deres dybeste hemmeligeder til, vil altså snart begynde at bruge al sin data om os for at tjene penge på os. Men hvordan kommer det til at foregå? Hvorfor vil OpenAI overhovedet gå i den retning? Hvad kommer det til at gøre ved konkurrencen på AI-markedet? Og er reklamer måske »the last resort« for at finde en bæredygtig forretningsmodel for OpenAI, som Sam Altman engang har kaldt det? Det skal det handle om i ugens Radar.

Vært: Therese Moreau

Medvirkende: Anders Bæk, civilingeniør i software og teknologibaseret forretningsudvikling samt investor, forfatter og foredragsholder med speciale i tech.

Links

Version2: ChatGPT tester »sidste udvej« for at tjene penge

The Information: OpenAI’s Ads Push Starts Taking Shape

The Information: OpenAI Forecasts Revenue Topping $125 Billion in 2029 as Agents, New Products Gain

Bleeping Computer: Leak confirms OpenAI is preparing ads on ChatGPT for public roll out

]]> »I hate ads!« lød det fra OpenAIs direktør Sam Altman for blot halvandet år siden. Men nu er alle tiders mest irriterende - og forventlige - udvikling alligevel er på vej. OpenAI barsler nemlig med reklamer i ChatGPT.
Rygterne har svirret i månedsvis, men nu står det efterhånden klart at OpenAI arbejder målrettet mod at lancere reklamer i ChatGPT. Chatbotten, som mange betror selv deres dybeste hemmeligeder til, vil altså snart begynde at bruge al sin data om os for at tjene penge på os. Men hvordan kommer det til at foregå? Hvorfor vil OpenAI overhovedet gå i den retning? Hvad kommer det til at gøre ved konkurrencen på AI-markedet? Og er reklamer måske »the last resort« for at finde en bæredygtig forretningsmodel for OpenAI, som Sam Altman engang har kaldt det? Det skal det handle om i ugens Radar.

Vært: Therese Moreau

Medvirkende: Anders Bæk, civilingeniør i software og teknologibaseret forretningsudvikling samt investor, forfatter og foredragsholder med speciale i tech.

Links

Version2: ChatGPT tester »sidste udvej« for at tjene penge

The Information: OpenAI’s Ads Push Starts Taking Shape

The Information: OpenAI Forecasts Revenue Topping $125 Billion in 2029 as Agents, New Products Gain

Bleeping Computer: Leak confirms OpenAI is preparing ads on ChatGPT for public roll out

]]> https://fireside.fm/player/v2/gvhlFOWK+aBinqYnG ]]> Radar gør status: Her er 2025's vigtigste tech-historier https://radarpodcast.fireside.fm/26 029f340a-3d1d-4e0f-9d37-20f1a1d9c8ca Thu, 18 Dec 2025 14:00:00 +0100 pbn@ing.dk (Ingeniøren) full Ingeniøren 46:03 false Der har ikke skortet på store begivenheder i tech og omegn i 2025. Derfor vil mange kunne gøre rimelige indsigelser over denne liste de vigtigste historier, men i årets sidste afsnit af Radar-podcasten har vi alligevel gjort et forsøg på at kuratere en top 3.

Til at hjælpe med at kaste ekstra perspektiv over årets liste har vi inviteret Liberal Alliances retsordfører Steffen Larsen, der har spillet en primær rolle i diskussionerne om Chatkontrol og en ny PET-lov. Han order også med Raspberry Pie's og programmering i privaten. Her er listen. Glædelig jul og godt nytår!

Vært: Peter Christian Bech-Nielsen, tech-korrespondent på Ingeniøren

Medvirkende: Steffen Larsen, MF og retsordfører for Liberal Alliance

Links

Risikovurdering affejer Palantir: Topfigurs anti-demokratiske holdninger skurrer

Trump og tech-kræfter vil ødelægge EU og dominere Europa: Der er kun én måde at svare på

Hummelgaard kommer med stor politisk åbning for at kunne indføre ny PET-overvågning

]]> tech, 2025 Der har ikke skortet på store begivenheder i tech og omegn i 2025. Derfor vil mange kunne gøre rimelige indsigelser over denne liste de vigtigste historier, men i årets sidste afsnit af Radar-podcasten har vi alligevel gjort et forsøg på at kuratere en top 3.

Til at hjælpe med at kaste ekstra perspektiv over årets liste har vi inviteret Liberal Alliances retsordfører Steffen Larsen, der har spillet en primær rolle i diskussionerne om Chatkontrol og en ny PET-lov. Han order også med Raspberry Pie's og programmering i privaten. Her er listen. Glædelig jul og godt nytår!

Vært: Peter Christian Bech-Nielsen, tech-korrespondent på Ingeniøren

Medvirkende: Steffen Larsen, MF og retsordfører for Liberal Alliance

Links

Risikovurdering affejer Palantir: Topfigurs anti-demokratiske holdninger skurrer

Trump og tech-kræfter vil ødelægge EU og dominere Europa: Der er kun én måde at svare på

Hummelgaard kommer med stor politisk åbning for at kunne indføre ny PET-overvågning

]]> Der har ikke skortet på store begivenheder i tech og omegn i 2025. Derfor vil mange kunne gøre rimelige indsigelser over denne liste de vigtigste historier, men i årets sidste afsnit af Radar-podcasten har vi alligevel gjort et forsøg på at kuratere en top 3.

Til at hjælpe med at kaste ekstra perspektiv over årets liste har vi inviteret Liberal Alliances retsordfører Steffen Larsen, der har spillet en primær rolle i diskussionerne om Chatkontrol og en ny PET-lov. Han order også med Raspberry Pie's og programmering i privaten. Her er listen. Glædelig jul og godt nytår!

Vært: Peter Christian Bech-Nielsen, tech-korrespondent på Ingeniøren

Medvirkende: Steffen Larsen, MF og retsordfører for Liberal Alliance

Links

Risikovurdering affejer Palantir: Topfigurs anti-demokratiske holdninger skurrer

Trump og tech-kræfter vil ødelægge EU og dominere Europa: Der er kun én måde at svare på

Hummelgaard kommer med stor politisk åbning for at kunne indføre ny PET-overvågning

]]> https://fireside.fm/player/v2/gvhlFOWK+0SeAdwiD ]]> Trumps tech-sanktioner sender Haags dommere tilbage til 90’erne https://radarpodcast.fireside.fm/25 a825d744-a9aa-40a1-9eb3-9b81bdae5606 Fri, 12 Dec 2025 05:00:00 +0100 pbn@ing.dk (Ingeniøren) full Ingeniøren 31:12 false Trumps har nu sanktioneret i alt ni dommere og anklagere ved Den Internationale Straffedomstol i Haag (ICC). De kan ikke bruge kreditkort, de kan ikke booke hverken flybilletter, hoteller eller købe noget som helst online. Sociale medier og alle andre digitale tjenester, der udbydes af amerikanske selskaber er de også blevet udelukket fra.
Denne uges Radar handler handler om Trumps vidtrækkende digitale sanktioner mod nogle af de mennesker, der bruger deres professionelle liv på at retsforfølge krigsforbrydere og folkemordere.

Vært: Therese Moreau og Peter Christian Bech-Nielsen

Medvirkende: Louise Olifent, journalist ved Ingeniøren

Links

Middel East Eyes interview med Luz Ibanez: My life as an ICC judge sanctioned by Trump

]]> politics, ICC, Trump, tech Trumps har nu sanktioneret i alt ni dommere og anklagere ved Den Internationale Straffedomstol i Haag (ICC). De kan ikke bruge kreditkort, de kan ikke booke hverken flybilletter, hoteller eller købe noget som helst online. Sociale medier og alle andre digitale tjenester, der udbydes af amerikanske selskaber er de også blevet udelukket fra.
Denne uges Radar handler handler om Trumps vidtrækkende digitale sanktioner mod nogle af de mennesker, der bruger deres professionelle liv på at retsforfølge krigsforbrydere og folkemordere.

Vært: Therese Moreau og Peter Christian Bech-Nielsen

Medvirkende: Louise Olifent, journalist ved Ingeniøren

Links

Middel East Eyes interview med Luz Ibanez: My life as an ICC judge sanctioned by Trump

]]> Trumps har nu sanktioneret i alt ni dommere og anklagere ved Den Internationale Straffedomstol i Haag (ICC). De kan ikke bruge kreditkort, de kan ikke booke hverken flybilletter, hoteller eller købe noget som helst online. Sociale medier og alle andre digitale tjenester, der udbydes af amerikanske selskaber er de også blevet udelukket fra.
Denne uges Radar handler handler om Trumps vidtrækkende digitale sanktioner mod nogle af de mennesker, der bruger deres professionelle liv på at retsforfølge krigsforbrydere og folkemordere.

Vært: Therese Moreau og Peter Christian Bech-Nielsen

Medvirkende: Louise Olifent, journalist ved Ingeniøren

Links

Middel East Eyes interview med Luz Ibanez: My life as an ICC judge sanctioned by Trump

]]> https://fireside.fm/player/v2/gvhlFOWK+HNHUIjS2 ]]> EU vil lægge vitale dele af GDPR og AI Act i graven / Trump-gave eller vækstbooster? https://radarpodcast.fireside.fm/24 9e4862d1-aacc-4588-9cfa-e200b327e8a1 Fri, 05 Dec 2025 07:00:00 +0100 pbn@ing.dk (Ingeniøren) full Ingeniøren 30:26 false Den europæiske persondatalov GDPR har været årsag til episke sværdslag mellem Europa og USA gennem slut-10'erne og 2020'erne. Den østrigske advokat og datakriger Max Schrems har således brugt loven til at hamre løs på amerikanske techgiganters dataoverførsler mellem de to kontinenter. Ofte med massiv hovedpine for begge parter. Den har aflyst flere dataaftaler - ofte til stor glæde for compliancejurister.

Nu er GDPR til gengæld ved at blive opblødt som del af EU-Kommissionens såkaldte digitale Omnibus-pakke. Og det samme er AI Act. Ugens Radar prøver at besvare spørgsmålet: Er det mest til Europas eller USA's fordel?

Værter: Peter Christian Bech-Nielsen og Therese Moreau

Medvirkende: Michael Siefert, tidl. Sitecore-direktør og techinvestor, Christel Schaldemose, medlem af EU-parlamentet (S)

]]> tech, eu Den europæiske persondatalov GDPR har været årsag til episke sværdslag mellem Europa og USA gennem slut-10'erne og 2020'erne. Den østrigske advokat og datakriger Max Schrems har således brugt loven til at hamre løs på amerikanske techgiganters dataoverførsler mellem de to kontinenter. Ofte med massiv hovedpine for begge parter. Den har aflyst flere dataaftaler - ofte til stor glæde for compliancejurister.

Nu er GDPR til gengæld ved at blive opblødt som del af EU-Kommissionens såkaldte digitale Omnibus-pakke. Og det samme er AI Act. Ugens Radar prøver at besvare spørgsmålet: Er det mest til Europas eller USA's fordel?

Værter: Peter Christian Bech-Nielsen og Therese Moreau

Medvirkende: Michael Siefert, tidl. Sitecore-direktør og techinvestor, Christel Schaldemose, medlem af EU-parlamentet (S)

]]> Den europæiske persondatalov GDPR har været årsag til episke sværdslag mellem Europa og USA gennem slut-10'erne og 2020'erne. Den østrigske advokat og datakriger Max Schrems har således brugt loven til at hamre løs på amerikanske techgiganters dataoverførsler mellem de to kontinenter. Ofte med massiv hovedpine for begge parter. Den har aflyst flere dataaftaler - ofte til stor glæde for compliancejurister.

Nu er GDPR til gengæld ved at blive opblødt som del af EU-Kommissionens såkaldte digitale Omnibus-pakke. Og det samme er AI Act. Ugens Radar prøver at besvare spørgsmålet: Er det mest til Europas eller USA's fordel?

Værter: Peter Christian Bech-Nielsen og Therese Moreau

Medvirkende: Michael Siefert, tidl. Sitecore-direktør og techinvestor, Christel Schaldemose, medlem af EU-parlamentet (S)

]]> https://fireside.fm/player/v2/gvhlFOWK+-HgXTDk7 ]]> Politikerne elsker ChatGPT. Det gør vælgerne ikke https://radarpodcast.fireside.fm/23 90c8f1b5-0ba4-460f-a9d2-d12cba1d0f89 Fri, 28 Nov 2025 10:45:00 +0100 pbn@ing.dk (Ingeniøren) full Ingeniøren 33:45 false Kronikaffæren. Det er blevet kaldenavnet for sagen om de fire fejlcitater, som blev tilskrevet flere fremtrædende politikere og mediefolk i en kronik underskrevet af toppen i Dansk Folkeparti og publiceret i Jyllands-Posten tidligere på måneden. Det er en sag, der vakt harme.

For hvordan kan det overhovedet lade sig gøre at et mellemstort dansk folketingsparti, med deres hær af professionelle politikere, kommunikationsfolk og sekretariatetsmedarbejdere, tilsyneladende har opdigtet ikke bare ét, men fire citater i samme kronik? Svaret fik vi i sidste uge, da Morten Messerschmidt mere eller mindre indrømmede overfor Frihedsbrevet, at det var ChatGPT, der var kilden til citaterne, hvilket der da også havde været kraftige spekulationer om i pressen hele ugen igennem.

Ugen udgave af podcasten Radar handler om politikernes brug af AI og hvordan vælgerne ser på kunstig intelligens i politisk arbejde i ugens udgave af podcasten Radar. Med i studiet har vi professor Rasmus Kleis Nielsen, der står bag en ny undersøgelse af vælgernes syn på AI i politik og journalistik.

Vært: Therese Moreau og Peter Christian Bech-Nielsen

Medvirkende: Rasmus Kleis Nielsen, professor i kommunikation ved Københavns Universitet

Links

Rapport: What does the public in six countries think of generative AI in news?

]]> politics, tech, ai Kronikaffæren. Det er blevet kaldenavnet for sagen om de fire fejlcitater, som blev tilskrevet flere fremtrædende politikere og mediefolk i en kronik underskrevet af toppen i Dansk Folkeparti og publiceret i Jyllands-Posten tidligere på måneden. Det er en sag, der vakt harme.

For hvordan kan det overhovedet lade sig gøre at et mellemstort dansk folketingsparti, med deres hær af professionelle politikere, kommunikationsfolk og sekretariatetsmedarbejdere, tilsyneladende har opdigtet ikke bare ét, men fire citater i samme kronik? Svaret fik vi i sidste uge, da Morten Messerschmidt mere eller mindre indrømmede overfor Frihedsbrevet, at det var ChatGPT, der var kilden til citaterne, hvilket der da også havde været kraftige spekulationer om i pressen hele ugen igennem.

Ugen udgave af podcasten Radar handler om politikernes brug af AI og hvordan vælgerne ser på kunstig intelligens i politisk arbejde i ugens udgave af podcasten Radar. Med i studiet har vi professor Rasmus Kleis Nielsen, der står bag en ny undersøgelse af vælgernes syn på AI i politik og journalistik.

Vært: Therese Moreau og Peter Christian Bech-Nielsen

Medvirkende: Rasmus Kleis Nielsen, professor i kommunikation ved Københavns Universitet

Links

Rapport: What does the public in six countries think of generative AI in news?

]]> Kronikaffæren. Det er blevet kaldenavnet for sagen om de fire fejlcitater, som blev tilskrevet flere fremtrædende politikere og mediefolk i en kronik underskrevet af toppen i Dansk Folkeparti og publiceret i Jyllands-Posten tidligere på måneden. Det er en sag, der vakt harme.

For hvordan kan det overhovedet lade sig gøre at et mellemstort dansk folketingsparti, med deres hær af professionelle politikere, kommunikationsfolk og sekretariatetsmedarbejdere, tilsyneladende har opdigtet ikke bare ét, men fire citater i samme kronik? Svaret fik vi i sidste uge, da Morten Messerschmidt mere eller mindre indrømmede overfor Frihedsbrevet, at det var ChatGPT, der var kilden til citaterne, hvilket der da også havde været kraftige spekulationer om i pressen hele ugen igennem.

Ugen udgave af podcasten Radar handler om politikernes brug af AI og hvordan vælgerne ser på kunstig intelligens i politisk arbejde i ugens udgave af podcasten Radar. Med i studiet har vi professor Rasmus Kleis Nielsen, der står bag en ny undersøgelse af vælgernes syn på AI i politik og journalistik.

Vært: Therese Moreau og Peter Christian Bech-Nielsen

Medvirkende: Rasmus Kleis Nielsen, professor i kommunikation ved Københavns Universitet

Links

Rapport: What does the public in six countries think of generative AI in news?

]]> https://fireside.fm/player/v2/gvhlFOWK+9zd5NRX0 ]]> Lydmor blev ramt i mellemgulvet af AI-musik / Suno drukner store søgsmål https://radarpodcast.fireside.fm/22 20c405a3-438f-406e-a917-6f80f96ed36f Wed, 19 Nov 2025 21:00:00 +0100 pbn@ing.dk (Ingeniøren) full Ingeniøren 44:11 false Jenny Rossander med kunstnernavnet Lydmor har været omringet af trommemaskiner og synthesizere det meste af sin karriere, men det var i et musikstudie på Ibiza, at hun for alvor mærkede på egen krop, hvordan teknologi er ved at omrokere alvorligt på fødekæden i hendes branchen. Ja, sågar hele den kreative proces.

Inviteret til den spanske ferieø af en stjerne-DJ, som Ingeniørens Radar ikke må kende navnet på, var Lydmor ellers i den syvende himmel. Hun vil nemlig tættere på den elektroniske klubscene. Ned og lave nye numre.

»Det første, der sker er, at han spiller nogle numre for mig, og de her numre har både vokal, tekst og melodi. Og det undrer mig, og jeg bliver sådan: 'Har han fået andre sangskrivere til sådan at skrive et eller andet?' Jeg forstår ikke helt situationen til at starte med, og jeg må faktisk indrømme, jeg synes faktisk, det er nogle ret fine tekster og fine melodier,« siger Jenny Rossander og tilføjer:

»Og så er det han siger: 'Åh, jeg generede lige det her med Suno i morges'. Suno, som er den største AI-musikgenerator, der ligesom kan spytte alt muligt ud.«

Radar tager den store samtale om, hvad AI-kunst gør ved os som mennesker, og hvordan den rammer en branche, der i forvejen er ramt af prekære arbejdsvilkår.

Vært: Peter Christian Bech-Nielsen

Medvirkende: Jenny Rossander aka. Lydmor, musiker og forfatter

Links

Dansk musikfænomen blev slået opkuld af AI i et studie på Ibiza

Rockmusiker advarer mod gement AI-tyveri: Nørdens paradoks driver Big Tech frem

]]> music, tech, ai Jenny Rossander med kunstnernavnet Lydmor har været omringet af trommemaskiner og synthesizere det meste af sin karriere, men det var i et musikstudie på Ibiza, at hun for alvor mærkede på egen krop, hvordan teknologi er ved at omrokere alvorligt på fødekæden i hendes branchen. Ja, sågar hele den kreative proces.

Inviteret til den spanske ferieø af en stjerne-DJ, som Ingeniørens Radar ikke må kende navnet på, var Lydmor ellers i den syvende himmel. Hun vil nemlig tættere på den elektroniske klubscene. Ned og lave nye numre.

»Det første, der sker er, at han spiller nogle numre for mig, og de her numre har både vokal, tekst og melodi. Og det undrer mig, og jeg bliver sådan: 'Har han fået andre sangskrivere til sådan at skrive et eller andet?' Jeg forstår ikke helt situationen til at starte med, og jeg må faktisk indrømme, jeg synes faktisk, det er nogle ret fine tekster og fine melodier,« siger Jenny Rossander og tilføjer:

»Og så er det han siger: 'Åh, jeg generede lige det her med Suno i morges'. Suno, som er den største AI-musikgenerator, der ligesom kan spytte alt muligt ud.«

Radar tager den store samtale om, hvad AI-kunst gør ved os som mennesker, og hvordan den rammer en branche, der i forvejen er ramt af prekære arbejdsvilkår.

Vært: Peter Christian Bech-Nielsen

Medvirkende: Jenny Rossander aka. Lydmor, musiker og forfatter

Links

Dansk musikfænomen blev slået opkuld af AI i et studie på Ibiza

Rockmusiker advarer mod gement AI-tyveri: Nørdens paradoks driver Big Tech frem

]]> Jenny Rossander med kunstnernavnet Lydmor har været omringet af trommemaskiner og synthesizere det meste af sin karriere, men det var i et musikstudie på Ibiza, at hun for alvor mærkede på egen krop, hvordan teknologi er ved at omrokere alvorligt på fødekæden i hendes branchen. Ja, sågar hele den kreative proces.

Inviteret til den spanske ferieø af en stjerne-DJ, som Ingeniørens Radar ikke må kende navnet på, var Lydmor ellers i den syvende himmel. Hun vil nemlig tættere på den elektroniske klubscene. Ned og lave nye numre.

»Det første, der sker er, at han spiller nogle numre for mig, og de her numre har både vokal, tekst og melodi. Og det undrer mig, og jeg bliver sådan: 'Har han fået andre sangskrivere til sådan at skrive et eller andet?' Jeg forstår ikke helt situationen til at starte med, og jeg må faktisk indrømme, jeg synes faktisk, det er nogle ret fine tekster og fine melodier,« siger Jenny Rossander og tilføjer:

»Og så er det han siger: 'Åh, jeg generede lige det her med Suno i morges'. Suno, som er den største AI-musikgenerator, der ligesom kan spytte alt muligt ud.«

Radar tager den store samtale om, hvad AI-kunst gør ved os som mennesker, og hvordan den rammer en branche, der i forvejen er ramt af prekære arbejdsvilkår.

Vært: Peter Christian Bech-Nielsen

Medvirkende: Jenny Rossander aka. Lydmor, musiker og forfatter

Links

Dansk musikfænomen blev slået opkuld af AI i et studie på Ibiza

Rockmusiker advarer mod gement AI-tyveri: Nørdens paradoks driver Big Tech frem

]]> https://fireside.fm/player/v2/gvhlFOWK+bCyBe6-O ]]> AI kan være et økonomisk mirakel eller en bombe under børsen: Her er, hvad krise-professoren holder øje med https://radarpodcast.fireside.fm/21 92045111-e92f-436f-b1ee-4def19ad89ce Fri, 14 Nov 2025 05:00:00 +0100 pbn@ing.dk (Ingeniøren) full Ingeniøren 36:38 false Kommer AI-boomet? Eller befinder vi os i virkeligheden i en AI-boble? Hvordan vil det påvirke økonomien, hvis AI begynder at give markante produktivitetsstigninger? Og hvad nu hvis AI bare er en finansiel boble - Går det så som under dot-com-boblen, hvor aktiemarkederne faldt med over 50 procent og verdensøkonomien blev slynget ud i recission? Det spørger Therese Moreau om i dagens afsnit af Radar hvor den bogaktuelle Jesper Rangvid, professor i finansiering ved CBS, er gæst.

Vært: Therese Moreau

Medvirkende: Jesper Rangvid, professor i finansiering ved CBS og bogaktuel med Rentefald: Hvordan lave renter forandrer verden og Danmark

Links

Rentefald: Hvordan lave renter forandrer verden og Danmark (Djøf)

Brookings: What next for r*?

Bloomberg: OpenAI, Nvidia Fuel $1 Trillion AI Market With Web of Circular Deals

]]> tech, economy, AI, bubble Kommer AI-boomet? Eller befinder vi os i virkeligheden i en AI-boble? Hvordan vil det påvirke økonomien, hvis AI begynder at give markante produktivitetsstigninger? Og hvad nu hvis AI bare er en finansiel boble - Går det så som under dot-com-boblen, hvor aktiemarkederne faldt med over 50 procent og verdensøkonomien blev slynget ud i recission? Det spørger Therese Moreau om i dagens afsnit af Radar hvor den bogaktuelle Jesper Rangvid, professor i finansiering ved CBS, er gæst.

Vært: Therese Moreau

Medvirkende: Jesper Rangvid, professor i finansiering ved CBS og bogaktuel med Rentefald: Hvordan lave renter forandrer verden og Danmark

Links

Rentefald: Hvordan lave renter forandrer verden og Danmark (Djøf)

Brookings: What next for r*?

Bloomberg: OpenAI, Nvidia Fuel $1 Trillion AI Market With Web of Circular Deals

]]> Kommer AI-boomet? Eller befinder vi os i virkeligheden i en AI-boble? Hvordan vil det påvirke økonomien, hvis AI begynder at give markante produktivitetsstigninger? Og hvad nu hvis AI bare er en finansiel boble - Går det så som under dot-com-boblen, hvor aktiemarkederne faldt med over 50 procent og verdensøkonomien blev slynget ud i recission? Det spørger Therese Moreau om i dagens afsnit af Radar hvor den bogaktuelle Jesper Rangvid, professor i finansiering ved CBS, er gæst.

Vært: Therese Moreau

Medvirkende: Jesper Rangvid, professor i finansiering ved CBS og bogaktuel med Rentefald: Hvordan lave renter forandrer verden og Danmark

Links

Rentefald: Hvordan lave renter forandrer verden og Danmark (Djøf)

Brookings: What next for r*?

Bloomberg: OpenAI, Nvidia Fuel $1 Trillion AI Market With Web of Circular Deals

]]> https://fireside.fm/player/v2/gvhlFOWK+iY2NHqyz ]]> Heinemeier: "We are completely screwed" / Radar live om digital suverænitet https://radarpodcast.fireside.fm/20 68ef92ac-fdd0-4894-a34d-2cd35da72a4a Thu, 06 Nov 2025 11:00:00 +0100 pbn@ing.dk (Ingeniøren) full Ingeniøren 45:32 false David Heinemeier Hansson, medejer og CTO af virksomheden 37signals, lægger ikke fingrene imellem.

På spørgsmålet om, hvor Europa står i kampen om digital suverænitet, lyder svaret prompte: »Vi er helt på røven«.

Sammen med fire andre i techbranchen tog han den svære debaten om Europas digitale suverænitet ved konferencen Digital Tech Summit (DTS) i København:

»Vi har selv valgt at være afhængige af amerikansk cloud og tech, og sådan har det været i mange år. Hvis vi skal ud af kloen, skal vi erkende, at vi er på røven og afhængig af USA. Og så kan vi begynde at kigge på nye systemer, som ikke skal produceres i USA,« siger Heinemeier.

Hør hele debatten, der er optaget live på DTS.

Vært: Peter Christian Bech-Nielsen, tech-korrespondent på Ingeniøren

Medvirkende: Eva Berneke, eks-topchef Eutelsat og bestyrelsesmedlem, David Heinemeier Hansson, co-owner af 37Signals, Saskia Lensing, product manager ved GTP-NL, Anna Rogers, associate professor på ITU, Rebecca Adler-Nissen, professor i statskundskab og leder af det nationale Center for AI i Samfundet, CAISA

Links

Brutal dom over Europas digitale suverænitet: »Vi har ingen konger eller esser på hånden«

Chipgigant med opsigtsvækkende salgstal: Sælger intet til Europa

]]> tech, sovereignty David Heinemeier Hansson, medejer og CTO af virksomheden 37signals, lægger ikke fingrene imellem.

På spørgsmålet om, hvor Europa står i kampen om digital suverænitet, lyder svaret prompte: »Vi er helt på røven«.

Sammen med fire andre i techbranchen tog han den svære debaten om Europas digitale suverænitet ved konferencen Digital Tech Summit (DTS) i København:

»Vi har selv valgt at være afhængige af amerikansk cloud og tech, og sådan har det været i mange år. Hvis vi skal ud af kloen, skal vi erkende, at vi er på røven og afhængig af USA. Og så kan vi begynde at kigge på nye systemer, som ikke skal produceres i USA,« siger Heinemeier.

Hør hele debatten, der er optaget live på DTS.

Vært: Peter Christian Bech-Nielsen, tech-korrespondent på Ingeniøren

Medvirkende: Eva Berneke, eks-topchef Eutelsat og bestyrelsesmedlem, David Heinemeier Hansson, co-owner af 37Signals, Saskia Lensing, product manager ved GTP-NL, Anna Rogers, associate professor på ITU, Rebecca Adler-Nissen, professor i statskundskab og leder af det nationale Center for AI i Samfundet, CAISA

Links

Brutal dom over Europas digitale suverænitet: »Vi har ingen konger eller esser på hånden«

Chipgigant med opsigtsvækkende salgstal: Sælger intet til Europa

]]> David Heinemeier Hansson, medejer og CTO af virksomheden 37signals, lægger ikke fingrene imellem.

På spørgsmålet om, hvor Europa står i kampen om digital suverænitet, lyder svaret prompte: »Vi er helt på røven«.

Sammen med fire andre i techbranchen tog han den svære debaten om Europas digitale suverænitet ved konferencen Digital Tech Summit (DTS) i København:

»Vi har selv valgt at være afhængige af amerikansk cloud og tech, og sådan har det været i mange år. Hvis vi skal ud af kloen, skal vi erkende, at vi er på røven og afhængig af USA. Og så kan vi begynde at kigge på nye systemer, som ikke skal produceres i USA,« siger Heinemeier.

Hør hele debatten, der er optaget live på DTS.

Vært: Peter Christian Bech-Nielsen, tech-korrespondent på Ingeniøren

Medvirkende: Eva Berneke, eks-topchef Eutelsat og bestyrelsesmedlem, David Heinemeier Hansson, co-owner af 37Signals, Saskia Lensing, product manager ved GTP-NL, Anna Rogers, associate professor på ITU, Rebecca Adler-Nissen, professor i statskundskab og leder af det nationale Center for AI i Samfundet, CAISA

Links

Brutal dom over Europas digitale suverænitet: »Vi har ingen konger eller esser på hånden«

Chipgigant med opsigtsvækkende salgstal: Sælger intet til Europa

]]> https://fireside.fm/player/v2/gvhlFOWK+zSp5w8kZ ]]> SMS-skandale, Chatkontrol og overvågningsmani https://radarpodcast.fireside.fm/19 4cd450f5-99c7-4924-a681-a37be45abcf2 Thu, 23 Oct 2025 12:45:00 +0200 pbn@ing.dk (Ingeniøren) full Ingeniøren 35:26 false Den besked, du sendte i foråret. Hvem læste den? Du tænker sikkert kun modtageren. Men hvad nu hvis din teleudbyder også læste med? For tusindvis af danskere kan det være virkeligheden. Medarbejdere hos Telenor, 3, TDC og Norlys har siden foråret læst danskeres private SMS’er. Det har Ingeniørens journalist Mads Lorenzen afsløret i denne uge. Vi dykker ned i skandalen og drager paraller til andre overvågningstiltag som Chatkontrol og PET's drøm om en stor AI-drevet profileringsmaskine.

Vært: Peter Christian Bech-Nielsen, tech-korrespondent på Ingeniøren

Medvirkende: Mads Lorenzen, journalist på Ingeniøren, Teleanalytiker Torben Rune og Dina Raabjerg, it-ordfører i Konservativt Folkeparti

Links

'Forstå SMS-skandalen på halvandet minut: Teleselskaber har læst dine private beskeder

Teleboss efter afsløring af SMS-snageri: »Jeg kan ikke garantere noget som helst«

]]> sms, tech Den besked, du sendte i foråret. Hvem læste den? Du tænker sikkert kun modtageren. Men hvad nu hvis din teleudbyder også læste med? For tusindvis af danskere kan det være virkeligheden. Medarbejdere hos Telenor, 3, TDC og Norlys har siden foråret læst danskeres private SMS’er. Det har Ingeniørens journalist Mads Lorenzen afsløret i denne uge. Vi dykker ned i skandalen og drager paraller til andre overvågningstiltag som Chatkontrol og PET's drøm om en stor AI-drevet profileringsmaskine.

Vært: Peter Christian Bech-Nielsen, tech-korrespondent på Ingeniøren

Medvirkende: Mads Lorenzen, journalist på Ingeniøren, Teleanalytiker Torben Rune og Dina Raabjerg, it-ordfører i Konservativt Folkeparti

Links

'Forstå SMS-skandalen på halvandet minut: Teleselskaber har læst dine private beskeder

Teleboss efter afsløring af SMS-snageri: »Jeg kan ikke garantere noget som helst«

]]> Den besked, du sendte i foråret. Hvem læste den? Du tænker sikkert kun modtageren. Men hvad nu hvis din teleudbyder også læste med? For tusindvis af danskere kan det være virkeligheden. Medarbejdere hos Telenor, 3, TDC og Norlys har siden foråret læst danskeres private SMS’er. Det har Ingeniørens journalist Mads Lorenzen afsløret i denne uge. Vi dykker ned i skandalen og drager paraller til andre overvågningstiltag som Chatkontrol og PET's drøm om en stor AI-drevet profileringsmaskine.

Vært: Peter Christian Bech-Nielsen, tech-korrespondent på Ingeniøren

Medvirkende: Mads Lorenzen, journalist på Ingeniøren, Teleanalytiker Torben Rune og Dina Raabjerg, it-ordfører i Konservativt Folkeparti

Links

'Forstå SMS-skandalen på halvandet minut: Teleselskaber har læst dine private beskeder

Teleboss efter afsløring af SMS-snageri: »Jeg kan ikke garantere noget som helst«

]]> https://fireside.fm/player/v2/gvhlFOWK+CaxTuYbW ]]> Microsoft er gæst / Kan vi stole på techgiganten, hvis Trump vil indtage Grønland? / Og hvad med AI-tyveri? https://radarpodcast.fireside.fm/18 13737eb2-64dc-4ce2-ae14-a19f1111addf Thu, 16 Oct 2025 12:00:00 +0200 pbn@ing.dk (Ingeniøren) full Ingeniøren Vil Europa kunne stole på Microsofts datacentre, systemer og loyalitet, hvis præsident Trump vil annektere Grønland og kræver troskab fra det amerikanske erhvervsliv? Det og meget mere i denne uges Radar-podcast, hvor Microsofts teknologidirektør er gæst. 47:05 false Microsoft vil med egne ord hjælpe Europa med at blive digitalt suveræn. Derfor bygger selskabet i øjeblikket europæiske datacentre en masse, og giganten har givet en række løfter om at ville bekæmpe Trump-regeringen både juridisk og teknisk, hvis den amerikanske præsident vil slukke for tjenester i Europa eller tilgå data eller systemer. Men hvad er de løfter værd?

Det undersøger ugens afsnit af Radar-podcasten, hvor gæsten Rasmus Knappe, teknologidirektør og sikkerhedschef i Microsoft Danmark. Men først lidt baggrund.

NSA-whistleblower Edward Snowdens viste tilbage i 2013 viste, at Microsoft samarbejder endog meget tæt med det amerikanske sikkerhedsapparat. Dengang kom det frem ikke kun at Microsoft hjalp spiontjenesten NSA med at omgå kryptering for i mødekomme bekymringer om, at agenturet ikke ville kunne opfange chatsamtaler via den dengang relativt nye Outlook.com-portal. NSA havde allerede adgang til emails på Hotmail, før ny kryptering blev anvendt.

Så hvordan vil Microsoft agere i en verden, hvor præsident Trump forventer noget nær blind loyalitet og støtter fra sine allierede og det amerikanske erhvervsliv? Lyt med.

Vært: Peter Christian Bech-Nielsen, tech-korrespondent på Ingeniøren

Medvirkende: Rasmus Knappe, teknologi- og sikkerhedsdirektør i Microsoft Danmark

Microsoft er i studiet: Hvordan stoler vi på techgiganten i en Trump-verden med Snowdens afsløringer in mente?

Staten vil gøre op med sin Microsoft-afhængighed: Nu udvikles nyt open source-alternativ

Endnu et europæisk militær dropper Microsoft: Eksperter har klar anbefaling til Danmark

]]> tech, microsoft Microsoft vil med egne ord hjælpe Europa med at blive digitalt suveræn. Derfor bygger selskabet i øjeblikket europæiske datacentre en masse, og giganten har givet en række løfter om at ville bekæmpe Trump-regeringen både juridisk og teknisk, hvis den amerikanske præsident vil slukke for tjenester i Europa eller tilgå data eller systemer. Men hvad er de løfter værd?

Det undersøger ugens afsnit af Radar-podcasten, hvor gæsten Rasmus Knappe, teknologidirektør og sikkerhedschef i Microsoft Danmark. Men først lidt baggrund.

NSA-whistleblower Edward Snowdens viste tilbage i 2013 viste, at Microsoft samarbejder endog meget tæt med det amerikanske sikkerhedsapparat. Dengang kom det frem ikke kun at Microsoft hjalp spiontjenesten NSA med at omgå kryptering for i mødekomme bekymringer om, at agenturet ikke ville kunne opfange chatsamtaler via den dengang relativt nye Outlook.com-portal. NSA havde allerede adgang til emails på Hotmail, før ny kryptering blev anvendt.

Så hvordan vil Microsoft agere i en verden, hvor præsident Trump forventer noget nær blind loyalitet og støtter fra sine allierede og det amerikanske erhvervsliv? Lyt med.

Vært: Peter Christian Bech-Nielsen, tech-korrespondent på Ingeniøren

Medvirkende: Rasmus Knappe, teknologi- og sikkerhedsdirektør i Microsoft Danmark

Microsoft er i studiet: Hvordan stoler vi på techgiganten i en Trump-verden med Snowdens afsløringer in mente?

Staten vil gøre op med sin Microsoft-afhængighed: Nu udvikles nyt open source-alternativ

Endnu et europæisk militær dropper Microsoft: Eksperter har klar anbefaling til Danmark

]]> Microsoft vil med egne ord hjælpe Europa med at blive digitalt suveræn. Derfor bygger selskabet i øjeblikket europæiske datacentre en masse, og giganten har givet en række løfter om at ville bekæmpe Trump-regeringen både juridisk og teknisk, hvis den amerikanske præsident vil slukke for tjenester i Europa eller tilgå data eller systemer. Men hvad er de løfter værd?

Det undersøger ugens afsnit af Radar-podcasten, hvor gæsten Rasmus Knappe, teknologidirektør og sikkerhedschef i Microsoft Danmark. Men først lidt baggrund.

NSA-whistleblower Edward Snowdens viste tilbage i 2013 viste, at Microsoft samarbejder endog meget tæt med det amerikanske sikkerhedsapparat. Dengang kom det frem ikke kun at Microsoft hjalp spiontjenesten NSA med at omgå kryptering for i mødekomme bekymringer om, at agenturet ikke ville kunne opfange chatsamtaler via den dengang relativt nye Outlook.com-portal. NSA havde allerede adgang til emails på Hotmail, før ny kryptering blev anvendt.

Så hvordan vil Microsoft agere i en verden, hvor præsident Trump forventer noget nær blind loyalitet og støtter fra sine allierede og det amerikanske erhvervsliv? Lyt med.

Vært: Peter Christian Bech-Nielsen, tech-korrespondent på Ingeniøren

Medvirkende: Rasmus Knappe, teknologi- og sikkerhedsdirektør i Microsoft Danmark

Microsoft er i studiet: Hvordan stoler vi på techgiganten i en Trump-verden med Snowdens afsløringer in mente?

Staten vil gøre op med sin Microsoft-afhængighed: Nu udvikles nyt open source-alternativ

Endnu et europæisk militær dropper Microsoft: Eksperter har klar anbefaling til Danmark

]]> https://fireside.fm/player/v2/gvhlFOWK+rb8rZSAy ]]> Veto-forsanger midt i et stort AI-tyveri / Skal kreative brancher kæmpe mod Big Tech sammen med Novo? https://radarpodcast.fireside.fm/17 4bfeb0df-ca7c-47af-b79e-5e9837ba8987 Fri, 10 Oct 2025 07:00:00 +0200 pbn@ing.dk (Ingeniøren) full Ingeniøren 45:22 false Mange europæere er, hvis de skal være helt ærlige over for hinanden, nervøse ved tanken om, at generativ kunstig intelligens over tid kan stjæle deres arbejde. Eller i hvert fald gøre et heftigt indhug i indtjeningen.

OpenAI's nye AI-videogenerator Sora ramte verden med det budskab fra topchef Sam Altman, at indholdsskabere, copyright-indehavere og IP-ejere skulle opt-out, hvis ikke de ville have deres figurer eller indhold til at blive brugt på platformen. Altså, OpenAI havde tyvstjålet en masse indhold og patenter, som de har trænet deres AI-video generator på, men de enkelte rettighedshavere skal både finde og afkræve OpenAI at fjerne det indhold og undlade at træne på det. Det skabte selvsagt en del furore.

Altman har siden modereret de regler til, at det nok mere bliver en slags opt-in i forhold til at lade Sora generere eksempelvis kendte figurer. Men meget tyder på, at Sora stadig vil træne vildt og voldsomt på alt indhold. Det kræver meget stærke modsvar fra de kreative brancher og uvante allierede, mener Veto-forsanger, programmør og pladeselskabsejer Troels Abrahamsen:

»Kulturbrancherne skal være langt mere proaktive end de er. Det er nemt nok at sige, men det kræver, at man indstiller sig på 10.000 forskellige vilde scenarier tidligt.«

»Det kræver selvfølgelig nogle ressourcer, og der kunne det måske være, kulturbrancherne havde godt af at finde nogle fællesskaber med nogle andre rettighedsbaserede brancher, som havde flere ressourcer. Det er nogle små brancher set i forhold til for eksempel medicinalbranchen.«

Call me, Novo. Er det, det du vil sige?

»Ja. Call me Novo.«

Vært: Peter Christian Bech-Nielsen

Medvirkende: Troels Abrahamsen, musiker og programmør

OpenAI's datacenter-regning eksploderer: Nu begynder selskabets »enshittification«

]]> tech, music Mange europæere er, hvis de skal være helt ærlige over for hinanden, nervøse ved tanken om, at generativ kunstig intelligens over tid kan stjæle deres arbejde. Eller i hvert fald gøre et heftigt indhug i indtjeningen.

OpenAI's nye AI-videogenerator Sora ramte verden med det budskab fra topchef Sam Altman, at indholdsskabere, copyright-indehavere og IP-ejere skulle opt-out, hvis ikke de ville have deres figurer eller indhold til at blive brugt på platformen. Altså, OpenAI havde tyvstjålet en masse indhold og patenter, som de har trænet deres AI-video generator på, men de enkelte rettighedshavere skal både finde og afkræve OpenAI at fjerne det indhold og undlade at træne på det. Det skabte selvsagt en del furore.

Altman har siden modereret de regler til, at det nok mere bliver en slags opt-in i forhold til at lade Sora generere eksempelvis kendte figurer. Men meget tyder på, at Sora stadig vil træne vildt og voldsomt på alt indhold. Det kræver meget stærke modsvar fra de kreative brancher og uvante allierede, mener Veto-forsanger, programmør og pladeselskabsejer Troels Abrahamsen:

»Kulturbrancherne skal være langt mere proaktive end de er. Det er nemt nok at sige, men det kræver, at man indstiller sig på 10.000 forskellige vilde scenarier tidligt.«

»Det kræver selvfølgelig nogle ressourcer, og der kunne det måske være, kulturbrancherne havde godt af at finde nogle fællesskaber med nogle andre rettighedsbaserede brancher, som havde flere ressourcer. Det er nogle små brancher set i forhold til for eksempel medicinalbranchen.«

Call me, Novo. Er det, det du vil sige?

»Ja. Call me Novo.«

Vært: Peter Christian Bech-Nielsen

Medvirkende: Troels Abrahamsen, musiker og programmør

OpenAI's datacenter-regning eksploderer: Nu begynder selskabets »enshittification«

]]> Mange europæere er, hvis de skal være helt ærlige over for hinanden, nervøse ved tanken om, at generativ kunstig intelligens over tid kan stjæle deres arbejde. Eller i hvert fald gøre et heftigt indhug i indtjeningen.

OpenAI's nye AI-videogenerator Sora ramte verden med det budskab fra topchef Sam Altman, at indholdsskabere, copyright-indehavere og IP-ejere skulle opt-out, hvis ikke de ville have deres figurer eller indhold til at blive brugt på platformen. Altså, OpenAI havde tyvstjålet en masse indhold og patenter, som de har trænet deres AI-video generator på, men de enkelte rettighedshavere skal både finde og afkræve OpenAI at fjerne det indhold og undlade at træne på det. Det skabte selvsagt en del furore.

Altman har siden modereret de regler til, at det nok mere bliver en slags opt-in i forhold til at lade Sora generere eksempelvis kendte figurer. Men meget tyder på, at Sora stadig vil træne vildt og voldsomt på alt indhold. Det kræver meget stærke modsvar fra de kreative brancher og uvante allierede, mener Veto-forsanger, programmør og pladeselskabsejer Troels Abrahamsen:

»Kulturbrancherne skal være langt mere proaktive end de er. Det er nemt nok at sige, men det kræver, at man indstiller sig på 10.000 forskellige vilde scenarier tidligt.«

»Det kræver selvfølgelig nogle ressourcer, og der kunne det måske være, kulturbrancherne havde godt af at finde nogle fællesskaber med nogle andre rettighedsbaserede brancher, som havde flere ressourcer. Det er nogle små brancher set i forhold til for eksempel medicinalbranchen.«

Call me, Novo. Er det, det du vil sige?

»Ja. Call me Novo.«

Vært: Peter Christian Bech-Nielsen

Medvirkende: Troels Abrahamsen, musiker og programmør

OpenAI's datacenter-regning eksploderer: Nu begynder selskabets »enshittification«

]]> https://fireside.fm/player/v2/gvhlFOWK+K4ahR1uk ]]> Big Tech vinder stort på Ukraine-krigen / Hvad sker der, når selskaber får status lig med stater? https://radarpodcast.fireside.fm/16 666ca616-46de-45c7-bbb1-73a86e7d369d Fri, 03 Oct 2025 08:00:00 +0200 pbn@ing.dk (Ingeniøren) full Ingeniøren Techgiganterne spiller så stor en rolle i forsvaret af Ukraine, at man kan tale om suverænitet-som-en-service. Men hvad et omkostningerne, når virksomheder begynder at agere som stater? 36:48 false For at forstå den rolle, som techselskaber som Microsoft, Palantir og Amazon har spillet i Ukraine, er vi nødt til at anvende en alternativ forståelse af det velkendte forretningskoncept SaaS (Software-as-a-Service).

I Ukraine kan SaaS med rette ses som Sovereignty-as-a-Service eller suverænitet-som-en-service. Det forklarer Tobias Liebetrau, lektor med speciale i cybersikkerhed og sikkerhedspolitik på Københavns Universitet, der er ugens gæstevært i Radar-podcasten.

»Hvis jeg var køber, ville jeg jo synes at det var meget interessant, at nogen kunne tilbyde mig et produkt, som de kunne vise mig faktisk igen var anvendeligt i en praktisk virkelighed, og ikke kun i en sandkasse et sted hvor man har siddet og øvet og leget. Har kan man se at det faktisk virker, og især måske i salg til nogle lande som også ser Rusland som en fjende,« siger han.

Ugens Radar kigger på omkostningerne ved, at selskaber begynder at operere på lige linje med stater, og hvad det betyder, når lande ikke længere selv har magten over infrastruktur, der er afgørende for sikkerhed og selvforsvar.

Vært: Peter Christian Bech-Nielsen, tech-korrespondent på Ingeniøren

Medvirkende: Tobias Liebetrau, lektor i cybersikkerhed og sikkerhedspolitik, Københavns Universitet

OpenAI og Microsoft skal levere »suveræn tysk« kunstig intelligens: Eksperterne vrider sig

Endnu et europæisk militær dropper Microsoft: Eksperter har klar anbefaling til Danmark

]]> tech, ukraine For at forstå den rolle, som techselskaber som Microsoft, Palantir og Amazon har spillet i Ukraine, er vi nødt til at anvende en alternativ forståelse af det velkendte forretningskoncept SaaS (Software-as-a-Service).

I Ukraine kan SaaS med rette ses som Sovereignty-as-a-Service eller suverænitet-som-en-service. Det forklarer Tobias Liebetrau, lektor med speciale i cybersikkerhed og sikkerhedspolitik på Københavns Universitet, der er ugens gæstevært i Radar-podcasten.

»Hvis jeg var køber, ville jeg jo synes at det var meget interessant, at nogen kunne tilbyde mig et produkt, som de kunne vise mig faktisk igen var anvendeligt i en praktisk virkelighed, og ikke kun i en sandkasse et sted hvor man har siddet og øvet og leget. Har kan man se at det faktisk virker, og især måske i salg til nogle lande som også ser Rusland som en fjende,« siger han.

Ugens Radar kigger på omkostningerne ved, at selskaber begynder at operere på lige linje med stater, og hvad det betyder, når lande ikke længere selv har magten over infrastruktur, der er afgørende for sikkerhed og selvforsvar.

Vært: Peter Christian Bech-Nielsen, tech-korrespondent på Ingeniøren

Medvirkende: Tobias Liebetrau, lektor i cybersikkerhed og sikkerhedspolitik, Københavns Universitet

OpenAI og Microsoft skal levere »suveræn tysk« kunstig intelligens: Eksperterne vrider sig

Endnu et europæisk militær dropper Microsoft: Eksperter har klar anbefaling til Danmark

]]> For at forstå den rolle, som techselskaber som Microsoft, Palantir og Amazon har spillet i Ukraine, er vi nødt til at anvende en alternativ forståelse af det velkendte forretningskoncept SaaS (Software-as-a-Service).

I Ukraine kan SaaS med rette ses som Sovereignty-as-a-Service eller suverænitet-som-en-service. Det forklarer Tobias Liebetrau, lektor med speciale i cybersikkerhed og sikkerhedspolitik på Københavns Universitet, der er ugens gæstevært i Radar-podcasten.

»Hvis jeg var køber, ville jeg jo synes at det var meget interessant, at nogen kunne tilbyde mig et produkt, som de kunne vise mig faktisk igen var anvendeligt i en praktisk virkelighed, og ikke kun i en sandkasse et sted hvor man har siddet og øvet og leget. Har kan man se at det faktisk virker, og især måske i salg til nogle lande som også ser Rusland som en fjende,« siger han.

Ugens Radar kigger på omkostningerne ved, at selskaber begynder at operere på lige linje med stater, og hvad det betyder, når lande ikke længere selv har magten over infrastruktur, der er afgørende for sikkerhed og selvforsvar.

Vært: Peter Christian Bech-Nielsen, tech-korrespondent på Ingeniøren

Medvirkende: Tobias Liebetrau, lektor i cybersikkerhed og sikkerhedspolitik, Københavns Universitet

OpenAI og Microsoft skal levere »suveræn tysk« kunstig intelligens: Eksperterne vrider sig

Endnu et europæisk militær dropper Microsoft: Eksperter har klar anbefaling til Danmark

]]> https://fireside.fm/player/v2/gvhlFOWK+nw1_jXqK ]]> Guess Who's Back? - CanopyLab! Mads Brügger dissekerer "Tech-dronningen" https://radarpodcast.fireside.fm/15 22d4bc0e-aad0-46a7-acb0-fa1fb014e513 Fri, 26 Sep 2025 11:15:00 +0200 pbn@ing.dk (Ingeniøren) full Ingeniøren 43:36 false Det skulle have været »det nye Google« og sågar et dansk et af slagsen, men i sidste uge endte det i stedet med en tvangsopløsning i Sø- og Handelsretten. I denne uges udgave af Radar opruller Frihedsbrevets chefredaktør den gamle saga om den danske edtech-komet CanopyLab, virksomhedens »crazy AI engine« og direktøren Sahra-Josephine Hjort. Og så kommer Ingeniørens journalist Mats Magnussen hvorfor tvangsopløsningen af CanopyLab måske alligevel ikke er det sidste vi har hørt til Sahra-Josephine Hjort.

Vært: Therese Moreau og Peter Christian Bech-Nielsen

Medvirkende: Mads Brügger, chefredaktør ved Frihedsbrevet, og Mats Magnussen, journalist ved Ingeniøren.

Links

'Tech-dronning' konkurs i Danmark: Canopylab kører videre i Mexico

Forstå sagen: Tech-dronningens storhed og forfald

Skandaleramt dansk it-virksomheds medarbejdere bijobber tilsyneladende som stock photo-modeller

Frihedsbrevets podcast-serie Den talentfulde fru Hjorth

]]> iværksætteri, CanopyLab, Sahra-Josephine Hjort Det skulle have været »det nye Google« og sågar et dansk et af slagsen, men i sidste uge endte det i stedet med en tvangsopløsning i Sø- og Handelsretten. I denne uges udgave af Radar opruller Frihedsbrevets chefredaktør den gamle saga om den danske edtech-komet CanopyLab, virksomhedens »crazy AI engine« og direktøren Sahra-Josephine Hjort. Og så kommer Ingeniørens journalist Mats Magnussen hvorfor tvangsopløsningen af CanopyLab måske alligevel ikke er det sidste vi har hørt til Sahra-Josephine Hjort.

Vært: Therese Moreau og Peter Christian Bech-Nielsen

Medvirkende: Mads Brügger, chefredaktør ved Frihedsbrevet, og Mats Magnussen, journalist ved Ingeniøren.

Links

'Tech-dronning' konkurs i Danmark: Canopylab kører videre i Mexico

Forstå sagen: Tech-dronningens storhed og forfald

Skandaleramt dansk it-virksomheds medarbejdere bijobber tilsyneladende som stock photo-modeller

Frihedsbrevets podcast-serie Den talentfulde fru Hjorth

]]> Det skulle have været »det nye Google« og sågar et dansk et af slagsen, men i sidste uge endte det i stedet med en tvangsopløsning i Sø- og Handelsretten. I denne uges udgave af Radar opruller Frihedsbrevets chefredaktør den gamle saga om den danske edtech-komet CanopyLab, virksomhedens »crazy AI engine« og direktøren Sahra-Josephine Hjort. Og så kommer Ingeniørens journalist Mats Magnussen hvorfor tvangsopløsningen af CanopyLab måske alligevel ikke er det sidste vi har hørt til Sahra-Josephine Hjort.

Vært: Therese Moreau og Peter Christian Bech-Nielsen

Medvirkende: Mads Brügger, chefredaktør ved Frihedsbrevet, og Mats Magnussen, journalist ved Ingeniøren.

Links

'Tech-dronning' konkurs i Danmark: Canopylab kører videre i Mexico

Forstå sagen: Tech-dronningens storhed og forfald

Skandaleramt dansk it-virksomheds medarbejdere bijobber tilsyneladende som stock photo-modeller

Frihedsbrevets podcast-serie Den talentfulde fru Hjorth

]]> https://fireside.fm/player/v2/gvhlFOWK+9kQgqZPM ]]> Trump truer EU over tech-regulering: »Tag ham avlorligt. Tag ham bogstaveligt.« https://radarpodcast.fireside.fm/14 2bd34eec-7206-438a-b86c-c61970f2bb7d Thu, 18 Sep 2025 14:00:00 +0200 pbn@ing.dk (Ingeniøren) full Ingeniøren Hvis ikke EU kraftigt lemper eller ligefrem afskaffer sine tech-reguleringer, så truer Trump med sanktioner. For EU er der meget mere på spil end blot GDPR-petitesser, advarer sikkerhedspolitisk rådgiver Jacob Kaarsbo. 35:28 false Hvis ikke EU kraftigt lemper eller ligefrem afskaffer sine tech-reguleringer, så truer Trump med sanktioner. Og EU er der meget mere på spil end blot GDPR-petitesser, advarer sikkerhedspolitisk rådgiver Jacob Kaarsbo, som mener at EU står over for et uundgåligt brud med Trumps USA, hvor MAGA vil have magt til at bestemme andre suvræne staters love.
I denne uges udgave af Radar gennemgår vi truslerne fra den amerikanske præsident, motivationen bag, samt hvad det kan få af konsekvenser hvis unionen giver efter for amerikansk pres og hvis den ikke gør.

Vært: Peter Christian Bech-Nielsen, tech-korrespondent på Ingeniøren og Therese Moreau, journalist på Ingeniøren

Medvirkende: Sikkerhedspolitisk rådgiver Jacob Kaarsbo

Links

Mens Trump går i flæsket på EU's techlove, gambler Europa med meget mere

Amerikansk myndighed opfordrer Big Tech til at udfordre EU-love

]]> trump, eu, tech-regulering Hvis ikke EU kraftigt lemper eller ligefrem afskaffer sine tech-reguleringer, så truer Trump med sanktioner. Og EU er der meget mere på spil end blot GDPR-petitesser, advarer sikkerhedspolitisk rådgiver Jacob Kaarsbo, som mener at EU står over for et uundgåligt brud med Trumps USA, hvor MAGA vil have magt til at bestemme andre suvræne staters love.
I denne uges udgave af Radar gennemgår vi truslerne fra den amerikanske præsident, motivationen bag, samt hvad det kan få af konsekvenser hvis unionen giver efter for amerikansk pres og hvis den ikke gør.

Vært: Peter Christian Bech-Nielsen, tech-korrespondent på Ingeniøren og Therese Moreau, journalist på Ingeniøren

Medvirkende: Sikkerhedspolitisk rådgiver Jacob Kaarsbo

Links

Mens Trump går i flæsket på EU's techlove, gambler Europa med meget mere

Amerikansk myndighed opfordrer Big Tech til at udfordre EU-love

]]> Hvis ikke EU kraftigt lemper eller ligefrem afskaffer sine tech-reguleringer, så truer Trump med sanktioner. Og EU er der meget mere på spil end blot GDPR-petitesser, advarer sikkerhedspolitisk rådgiver Jacob Kaarsbo, som mener at EU står over for et uundgåligt brud med Trumps USA, hvor MAGA vil have magt til at bestemme andre suvræne staters love.
I denne uges udgave af Radar gennemgår vi truslerne fra den amerikanske præsident, motivationen bag, samt hvad det kan få af konsekvenser hvis unionen giver efter for amerikansk pres og hvis den ikke gør.

Vært: Peter Christian Bech-Nielsen, tech-korrespondent på Ingeniøren og Therese Moreau, journalist på Ingeniøren

Medvirkende: Sikkerhedspolitisk rådgiver Jacob Kaarsbo

Links

Mens Trump går i flæsket på EU's techlove, gambler Europa med meget mere

Amerikansk myndighed opfordrer Big Tech til at udfordre EU-love

]]> https://fireside.fm/player/v2/gvhlFOWK+2ovtlECv ]]> Chatkontrol er tæt på skæbnestund / Deepdive og debat på overvågningsforslaget https://radarpodcast.fireside.fm/13 7715e818-a166-4483-a943-efaf9e899826 Thu, 11 Sep 2025 08:00:00 +0200 pbn@ing.dk (Ingeniøren) full Ingeniøren I denne uge kan det kontroversielle Chatkontrol-forslag komme markant tættere på at blive til virkelighed. Hvor går de kritiske balancer mellem bekæmpelse af børnemisbrugsmateriale og erhvervsinteresser? 50:17 false Dækningen af det kontroversielle EU-forslag om scanning af digitale beskedtjenester for børnemisbrugsmateriale - med tilnavnet Chatkontrol - har handlet meget om privatliv. Formentlig med rette.

Knap så opmærksomhed har det bureaukratiske dynd, som forslaget risikerer at begrave danske og europæiske virksomheder i, fyldt i spalterne. Og særligt justitsministerens nonchalante holdning til erhvervslivets byrder vækker kritik fra Dansk Industri Digitals branchedirektør Andreas Holbak Espersen.

»Jeg så vores kære justitsminister i Politiken i weekenden sige, at han kunne ikke se byrden for erhvervslivet, medmindre man havde en sidegechäft med at dele børnepornografi. Det synes jeg måske er sådan lige lovligt kækt,« siger han.

I dagens afsnit tager vi et deepdive på forslagets teknik og konsekvenser, og vi debatterer med Digitalt Ansvar og Dansk Industri om balancerne mellem bekæmpelse af børnemisbrugsmateriale, privatliv og erhvervsinteresser.

Vært: Peter Christian Bech-Nielsen, tech-korrespondent på Ingeniøren og Therese Moreau, journalist på Ingeniøren

Medvirkende: Andreas Holbak Espersen, branchedirektør i DI Digital og Ask Hesby Holm, direktør i Digitalt Ansvar

Links

Dansk Industri er træt af »lovligt kæk« justitsministers udvanding af Chatkontrols vilde konsekvenser

Frederiksens EU-forslag kaldes »en autoritær leders drøm«

]]> chatkontrol, ai Dækningen af det kontroversielle EU-forslag om scanning af digitale beskedtjenester for børnemisbrugsmateriale - med tilnavnet Chatkontrol - har handlet meget om privatliv. Formentlig med rette.

Knap så opmærksomhed har det bureaukratiske dynd, som forslaget risikerer at begrave danske og europæiske virksomheder i, fyldt i spalterne. Og særligt justitsministerens nonchalante holdning til erhvervslivets byrder vækker kritik fra Dansk Industri Digitals branchedirektør Andreas Holbak Espersen.

»Jeg så vores kære justitsminister i Politiken i weekenden sige, at han kunne ikke se byrden for erhvervslivet, medmindre man havde en sidegechäft med at dele børnepornografi. Det synes jeg måske er sådan lige lovligt kækt,« siger han.

I dagens afsnit tager vi et deepdive på forslagets teknik og konsekvenser, og vi debatterer med Digitalt Ansvar og Dansk Industri om balancerne mellem bekæmpelse af børnemisbrugsmateriale, privatliv og erhvervsinteresser.

Vært: Peter Christian Bech-Nielsen, tech-korrespondent på Ingeniøren og Therese Moreau, journalist på Ingeniøren

Medvirkende: Andreas Holbak Espersen, branchedirektør i DI Digital og Ask Hesby Holm, direktør i Digitalt Ansvar

Links

Dansk Industri er træt af »lovligt kæk« justitsministers udvanding af Chatkontrols vilde konsekvenser

Frederiksens EU-forslag kaldes »en autoritær leders drøm«

]]> Dækningen af det kontroversielle EU-forslag om scanning af digitale beskedtjenester for børnemisbrugsmateriale - med tilnavnet Chatkontrol - har handlet meget om privatliv. Formentlig med rette.

Knap så opmærksomhed har det bureaukratiske dynd, som forslaget risikerer at begrave danske og europæiske virksomheder i, fyldt i spalterne. Og særligt justitsministerens nonchalante holdning til erhvervslivets byrder vækker kritik fra Dansk Industri Digitals branchedirektør Andreas Holbak Espersen.

»Jeg så vores kære justitsminister i Politiken i weekenden sige, at han kunne ikke se byrden for erhvervslivet, medmindre man havde en sidegechäft med at dele børnepornografi. Det synes jeg måske er sådan lige lovligt kækt,« siger han.

I dagens afsnit tager vi et deepdive på forslagets teknik og konsekvenser, og vi debatterer med Digitalt Ansvar og Dansk Industri om balancerne mellem bekæmpelse af børnemisbrugsmateriale, privatliv og erhvervsinteresser.

Vært: Peter Christian Bech-Nielsen, tech-korrespondent på Ingeniøren og Therese Moreau, journalist på Ingeniøren

Medvirkende: Andreas Holbak Espersen, branchedirektør i DI Digital og Ask Hesby Holm, direktør i Digitalt Ansvar

Links

Dansk Industri er træt af »lovligt kæk« justitsministers udvanding af Chatkontrols vilde konsekvenser

Frederiksens EU-forslag kaldes »en autoritær leders drøm«

]]> https://fireside.fm/player/v2/gvhlFOWK+LvwNfVGm ]]> Den magiske AI og de 30.000 årsværk - Silicon Valley-ånden hænger tungt over dansk digitalisering https://radarpodcast.fireside.fm/12 3798d44b-aec4-44f8-a6ae-44729ee4f4ee Fri, 29 Aug 2025 10:00:00 +0200 pbn@ing.dk (Ingeniøren) full Ingeniøren I ugens Radar-podcast dykker vi ned i en masse aktindsigter, der viser at regeringens plan om at spare 30.000 årsværk med AI i bedste fald er gætværk. Vi bliver klogere på, hvorfor dansk digitalisering primært drives af effektiviseringspotentialer. 35:46 false Digitaliseringsminister Caroline Stage har sat et ambitiøst mål for AI. Der skal spares 30.000 årsværk i det offentlige med kunstig intelligens frem mod 2035. Indtil nu er samlet facit dog 34,35 årsværk for hele landet.

En række aktindsigter viser dog, at måltallet er en ren politisk ambition. Konsulentfirmaet Boston Consulting Group, der af ministeren var sat til at regne på effektiviseringspotentialet, nåede frem til 20-25.000 årsværk. I 2023 blev der via økonomiaftalen mellem regeringen og kommunerne sat en ambition, der hed 10.000 årsværk i løbet af ti år. Her var sparemidlet dog bredt formuleret via implementering af »ny teknologi«.

Dansk digitalisering drives frem oftest af netop spareiver og produktivitetsgevinster, men hvor nemt er det for virkelighedens offentligt ansatte at indfri Djøf'ernes regnestykker?

»Det er en meget prognose- og scenarieorienteret måde at arbejde på. Og det er jo legitimt nok at sige, at vi har en presset offentlig sektor, og vi er nødt til at reducere, siger lektor i offentlig digitalisering Ursula Plesner fra Copenhagen Business School.

»Men hvis man gør det sådan lidt spekulativt og lidt scenariebaseret og på relativt lang afstand, er sådan en organisatorisk praksis, hvor der netop galt afsættes ressourcer til implementeringen osv., så får man problemer i en offentlig sektor, der skal løbe utrolig stærkt for at kompensere for, at tingene bliver skudt ind arbejdslivet på den måde.«

Vært: Peter Christian Bech-Nielsen, tech-korrespondent på Ingeniøren og Therese Moreau, journalist og lederskribent på Ingeniøren

Medvirkende: Ursula Plesner, lektor i offentlig digitalisering på CBS og Louise Olifent, journalist på Ingeniøren

Links

Kom bag kulissen på kæmpe AI-spareplan: Sådan trak regeringen 30.000 årsværk op af hatten

]]> tech Digitaliseringsminister Caroline Stage har sat et ambitiøst mål for AI. Der skal spares 30.000 årsværk i det offentlige med kunstig intelligens frem mod 2035. Indtil nu er samlet facit dog 34,35 årsværk for hele landet.

En række aktindsigter viser dog, at måltallet er en ren politisk ambition. Konsulentfirmaet Boston Consulting Group, der af ministeren var sat til at regne på effektiviseringspotentialet, nåede frem til 20-25.000 årsværk. I 2023 blev der via økonomiaftalen mellem regeringen og kommunerne sat en ambition, der hed 10.000 årsværk i løbet af ti år. Her var sparemidlet dog bredt formuleret via implementering af »ny teknologi«.

Dansk digitalisering drives frem oftest af netop spareiver og produktivitetsgevinster, men hvor nemt er det for virkelighedens offentligt ansatte at indfri Djøf'ernes regnestykker?

»Det er en meget prognose- og scenarieorienteret måde at arbejde på. Og det er jo legitimt nok at sige, at vi har en presset offentlig sektor, og vi er nødt til at reducere, siger lektor i offentlig digitalisering Ursula Plesner fra Copenhagen Business School.

»Men hvis man gør det sådan lidt spekulativt og lidt scenariebaseret og på relativt lang afstand, er sådan en organisatorisk praksis, hvor der netop galt afsættes ressourcer til implementeringen osv., så får man problemer i en offentlig sektor, der skal løbe utrolig stærkt for at kompensere for, at tingene bliver skudt ind arbejdslivet på den måde.«

Vært: Peter Christian Bech-Nielsen, tech-korrespondent på Ingeniøren og Therese Moreau, journalist og lederskribent på Ingeniøren

Medvirkende: Ursula Plesner, lektor i offentlig digitalisering på CBS og Louise Olifent, journalist på Ingeniøren

Links

Kom bag kulissen på kæmpe AI-spareplan: Sådan trak regeringen 30.000 årsværk op af hatten

]]> Digitaliseringsminister Caroline Stage har sat et ambitiøst mål for AI. Der skal spares 30.000 årsværk i det offentlige med kunstig intelligens frem mod 2035. Indtil nu er samlet facit dog 34,35 årsværk for hele landet.

En række aktindsigter viser dog, at måltallet er en ren politisk ambition. Konsulentfirmaet Boston Consulting Group, der af ministeren var sat til at regne på effektiviseringspotentialet, nåede frem til 20-25.000 årsværk. I 2023 blev der via økonomiaftalen mellem regeringen og kommunerne sat en ambition, der hed 10.000 årsværk i løbet af ti år. Her var sparemidlet dog bredt formuleret via implementering af »ny teknologi«.

Dansk digitalisering drives frem oftest af netop spareiver og produktivitetsgevinster, men hvor nemt er det for virkelighedens offentligt ansatte at indfri Djøf'ernes regnestykker?

»Det er en meget prognose- og scenarieorienteret måde at arbejde på. Og det er jo legitimt nok at sige, at vi har en presset offentlig sektor, og vi er nødt til at reducere, siger lektor i offentlig digitalisering Ursula Plesner fra Copenhagen Business School.

»Men hvis man gør det sådan lidt spekulativt og lidt scenariebaseret og på relativt lang afstand, er sådan en organisatorisk praksis, hvor der netop galt afsættes ressourcer til implementeringen osv., så får man problemer i en offentlig sektor, der skal løbe utrolig stærkt for at kompensere for, at tingene bliver skudt ind arbejdslivet på den måde.«

Vært: Peter Christian Bech-Nielsen, tech-korrespondent på Ingeniøren og Therese Moreau, journalist og lederskribent på Ingeniøren

Medvirkende: Ursula Plesner, lektor i offentlig digitalisering på CBS og Louise Olifent, journalist på Ingeniøren

Links

Kom bag kulissen på kæmpe AI-spareplan: Sådan trak regeringen 30.000 årsværk op af hatten

]]> https://fireside.fm/player/v2/gvhlFOWK+qbcSMY-2 ]]> »AI har brug for filosofi,« mener NLP-professor og ny centerleder Anders Søgaard - Men hvorfor egentlig? https://radarpodcast.fireside.fm/11 7a2aa058-4331-4f0c-80a3-e6553851416f Thu, 21 Aug 2025 10:00:00 +0200 pbn@ing.dk (Ingeniøren) full Ingeniøren 40:12 false »AI har brug for filosofi.«

Det mener NLP-professor og ny centerleder Anders Søgaard - Men hvorfor egentlig det?

I ugens episode af Radar fortæller professor Anders Søgaard om hans nye forskningscenter Center for Philosophy of Artificial Intelligence på Københavns Universitet, og vi vender problematikkerne omkring den måde vi taler om sprogmodeller og kunstig intelligens på i den offentlige debat, i forskning og i politik - vi er nemlig ikke enige om præmisserne for- og definitionerne af det vi taler om når vi taler om ‘AGI’, ‘transparens’ og ‘fairness’, og dét rykker konstant barren for hvornår teknologien faktisk lykkes, mener Anders Søgaard, hvis nye forskningscenter skal bidrage til at rydde op i samtalerne og begrebsforvirringen:

»Dataloger er grundlæggende rigtig gode til at komme fra A til B, men dårlige til at vælge det der B,« siger professor i sprogteknologi Anders Søgaard, som mener at det bliver en samfundsmæssig udfordring når man beder dataloger om at lave AI-løsninger, der er fair og transparente uden at vi har en fælles klar forståelse af hvad fairness og transparens konkret betyder i kontekst af teknologien, det samfund og den situation, som modellerne indgår i.

»I praksis er det komplekst at definere, hvad fairness er - det har filosoffer været optaget af i mange tusind år - og det ville være helt vildt ærgerligt hvis dataloger lidt i blinde optimerer for hjemmelavede definitioner for hvad fairness eller rimelighed er eller abonnerer på en mere eller mindre tilfældigt udvalgt definition fra samfundsfilosofiens historie.«

Vært: Therese Moreau, journalist og lederskribent, og Peter Christian Bech-Nielsen, tech-korrespondent

Medvirkende: Anders Søgaard, professor i natural language processing og machine learning på Datalogisk Institut på Københavns Universitet og centerleder for Center for Philosophy of Artificial Intelligence (CPAI).

Links

Center for Philosophy of Artificial Intelligence

]]> tech, AI, filosofi, forskning »AI har brug for filosofi.«

Det mener NLP-professor og ny centerleder Anders Søgaard - Men hvorfor egentlig det?

I ugens episode af Radar fortæller professor Anders Søgaard om hans nye forskningscenter Center for Philosophy of Artificial Intelligence på Københavns Universitet, og vi vender problematikkerne omkring den måde vi taler om sprogmodeller og kunstig intelligens på i den offentlige debat, i forskning og i politik - vi er nemlig ikke enige om præmisserne for- og definitionerne af det vi taler om når vi taler om ‘AGI’, ‘transparens’ og ‘fairness’, og dét rykker konstant barren for hvornår teknologien faktisk lykkes, mener Anders Søgaard, hvis nye forskningscenter skal bidrage til at rydde op i samtalerne og begrebsforvirringen:

»Dataloger er grundlæggende rigtig gode til at komme fra A til B, men dårlige til at vælge det der B,« siger professor i sprogteknologi Anders Søgaard, som mener at det bliver en samfundsmæssig udfordring når man beder dataloger om at lave AI-løsninger, der er fair og transparente uden at vi har en fælles klar forståelse af hvad fairness og transparens konkret betyder i kontekst af teknologien, det samfund og den situation, som modellerne indgår i.

»I praksis er det komplekst at definere, hvad fairness er - det har filosoffer været optaget af i mange tusind år - og det ville være helt vildt ærgerligt hvis dataloger lidt i blinde optimerer for hjemmelavede definitioner for hvad fairness eller rimelighed er eller abonnerer på en mere eller mindre tilfældigt udvalgt definition fra samfundsfilosofiens historie.«

Vært: Therese Moreau, journalist og lederskribent, og Peter Christian Bech-Nielsen, tech-korrespondent

Medvirkende: Anders Søgaard, professor i natural language processing og machine learning på Datalogisk Institut på Københavns Universitet og centerleder for Center for Philosophy of Artificial Intelligence (CPAI).

Links

Center for Philosophy of Artificial Intelligence

]]> »AI har brug for filosofi.«

Det mener NLP-professor og ny centerleder Anders Søgaard - Men hvorfor egentlig det?

I ugens episode af Radar fortæller professor Anders Søgaard om hans nye forskningscenter Center for Philosophy of Artificial Intelligence på Københavns Universitet, og vi vender problematikkerne omkring den måde vi taler om sprogmodeller og kunstig intelligens på i den offentlige debat, i forskning og i politik - vi er nemlig ikke enige om præmisserne for- og definitionerne af det vi taler om når vi taler om ‘AGI’, ‘transparens’ og ‘fairness’, og dét rykker konstant barren for hvornår teknologien faktisk lykkes, mener Anders Søgaard, hvis nye forskningscenter skal bidrage til at rydde op i samtalerne og begrebsforvirringen:

»Dataloger er grundlæggende rigtig gode til at komme fra A til B, men dårlige til at vælge det der B,« siger professor i sprogteknologi Anders Søgaard, som mener at det bliver en samfundsmæssig udfordring når man beder dataloger om at lave AI-løsninger, der er fair og transparente uden at vi har en fælles klar forståelse af hvad fairness og transparens konkret betyder i kontekst af teknologien, det samfund og den situation, som modellerne indgår i.

»I praksis er det komplekst at definere, hvad fairness er - det har filosoffer været optaget af i mange tusind år - og det ville være helt vildt ærgerligt hvis dataloger lidt i blinde optimerer for hjemmelavede definitioner for hvad fairness eller rimelighed er eller abonnerer på en mere eller mindre tilfældigt udvalgt definition fra samfundsfilosofiens historie.«

Vært: Therese Moreau, journalist og lederskribent, og Peter Christian Bech-Nielsen, tech-korrespondent

Medvirkende: Anders Søgaard, professor i natural language processing og machine learning på Datalogisk Institut på Københavns Universitet og centerleder for Center for Philosophy of Artificial Intelligence (CPAI).

Links

Center for Philosophy of Artificial Intelligence

]]> https://fireside.fm/player/v2/gvhlFOWK+eCIZ9A8n ]]> PET-lov giver mulighed for genetisk profilering af hele den danske befolkning https://radarpodcast.fireside.fm/10 e4f213f4-1861-44fb-86f2-ad9aecf58fb3 Thu, 14 Aug 2025 12:00:00 +0200 pbn@ing.dk (Ingeniøren) full Ingeniøren Med hjælp fra praktiserende læge Thomas Birk Kristiansen og tidl. PET-kildefører Stiig Wæver kaster Radar sig hovedgrus ind i regeringens forslag til en ny PET-lov, der vil give mulighed for at samle enorme mængder data fra offentlige registre, internetaktivitet, databrokere og OSINT-kilder, som kan analyseres med AI. Loven kan aflyse grundlæggende begreber som lægers tavshedspligt og dommerkendelser. 42:33 false SVM-regeringens forslag til en ny PET-lov har vakt markant opsigt i forhold til, hvor meget de danske spionagenturers metoder normalvis diskuteres i den brede offentlighed.

Særligt forslaget om at lade Politiets Efterretningstjeneste sammenkøre enorme mængder data fra offentlige registre, internetaktivitet, databrokere, lovlig politisk aktivitet og diverse samarbejdspartnere for at analysere det med AI har vakt furore.

Thomas Birk Kristiansen, praktiserende læge og mangeårig aktiv stemme i debatten om sundhedsdata, mener, at PET dybest set vil være i stand til at lave genetisk profilering af hele den danske befolkning, hvis tjenesten får lov at analysere på baggrund af sundhedsdata, CPR-numre og slægtsforhold. Vi taler også med tidl. PET-agent Stiig Wæver, der er meget bekymret for, at så store mængder data kan indsamles uden dommerkendelse.

Vært: Peter Christian Bech-Nielsen, tech-korrespondent og Therese Moreau, journalist og lederskribent

Medvirkende: Thomas Birk Kristiansen, læge, og Stiig Wæver, tidl. PET-kildefører og selvstændig sikkerhedsrådgiver

Links

Læge og tidligere PET-agent er enige: Hummelgaards spionlov ødelægger ret til fortrolighed i sundhed

Nye svar fra Hummelgaard om omstridt PET-lov vækker bekymring: »Det her er meget voldsomt«

Forsker har brugt tre år på at granske dansk politis brug af Palantir – hans dom er opsigtsvækkende

Kontroversiel tech-troldmand får nøglerolle i PET's kommende masseovervågning

Eks-udenrigsminister og eksperter: Ny PET-lov er ren 1984-overvågning

]]> tech, pet, overvågning SVM-regeringens forslag til en ny PET-lov har vakt markant opsigt i forhold til, hvor meget de danske spionagenturers metoder normalvis diskuteres i den brede offentlighed.

Særligt forslaget om at lade Politiets Efterretningstjeneste sammenkøre enorme mængder data fra offentlige registre, internetaktivitet, databrokere, lovlig politisk aktivitet og diverse samarbejdspartnere for at analysere det med AI har vakt furore.

Thomas Birk Kristiansen, praktiserende læge og mangeårig aktiv stemme i debatten om sundhedsdata, mener, at PET dybest set vil være i stand til at lave genetisk profilering af hele den danske befolkning, hvis tjenesten får lov at analysere på baggrund af sundhedsdata, CPR-numre og slægtsforhold. Vi taler også med tidl. PET-agent Stiig Wæver, der er meget bekymret for, at så store mængder data kan indsamles uden dommerkendelse.

Vært: Peter Christian Bech-Nielsen, tech-korrespondent og Therese Moreau, journalist og lederskribent

Medvirkende: Thomas Birk Kristiansen, læge, og Stiig Wæver, tidl. PET-kildefører og selvstændig sikkerhedsrådgiver

Links

Læge og tidligere PET-agent er enige: Hummelgaards spionlov ødelægger ret til fortrolighed i sundhed

Nye svar fra Hummelgaard om omstridt PET-lov vækker bekymring: »Det her er meget voldsomt«

Forsker har brugt tre år på at granske dansk politis brug af Palantir – hans dom er opsigtsvækkende

Kontroversiel tech-troldmand får nøglerolle i PET's kommende masseovervågning

Eks-udenrigsminister og eksperter: Ny PET-lov er ren 1984-overvågning

]]> SVM-regeringens forslag til en ny PET-lov har vakt markant opsigt i forhold til, hvor meget de danske spionagenturers metoder normalvis diskuteres i den brede offentlighed.

Særligt forslaget om at lade Politiets Efterretningstjeneste sammenkøre enorme mængder data fra offentlige registre, internetaktivitet, databrokere, lovlig politisk aktivitet og diverse samarbejdspartnere for at analysere det med AI har vakt furore.

Thomas Birk Kristiansen, praktiserende læge og mangeårig aktiv stemme i debatten om sundhedsdata, mener, at PET dybest set vil være i stand til at lave genetisk profilering af hele den danske befolkning, hvis tjenesten får lov at analysere på baggrund af sundhedsdata, CPR-numre og slægtsforhold. Vi taler også med tidl. PET-agent Stiig Wæver, der er meget bekymret for, at så store mængder data kan indsamles uden dommerkendelse.

Vært: Peter Christian Bech-Nielsen, tech-korrespondent og Therese Moreau, journalist og lederskribent

Medvirkende: Thomas Birk Kristiansen, læge, og Stiig Wæver, tidl. PET-kildefører og selvstændig sikkerhedsrådgiver

Links

Læge og tidligere PET-agent er enige: Hummelgaards spionlov ødelægger ret til fortrolighed i sundhed

Nye svar fra Hummelgaard om omstridt PET-lov vækker bekymring: »Det her er meget voldsomt«

Forsker har brugt tre år på at granske dansk politis brug af Palantir – hans dom er opsigtsvækkende

Kontroversiel tech-troldmand får nøglerolle i PET's kommende masseovervågning

Eks-udenrigsminister og eksperter: Ny PET-lov er ren 1984-overvågning

]]> https://fireside.fm/player/v2/gvhlFOWK+sz9EmXsa ]]> Amerikansk tech-journalist: Sam Altmans Open AI har aldrig handlet om ansvarlighed og non profit. https://radarpodcast.fireside.fm/9 d2632708-e1d0-43a7-90c7-d811117b5f9c Fri, 20 Jun 2025 11:30:00 +0200 pbn@ing.dk (Ingeniøren) full Ingeniøren Ingeniøren har læst den amerikanske tech-journalist Karen Haos nye bog ‘Empire of AI’. Med afsæt i bogen taler Ingeniørens Peter Christian Bech-Nielsen og Therese Moreau om Open AI og stifterne bag og deres imperialistiske tendenser. 47:28 false Karen Hao ser i OpenAI et decideret udemokratisk projekt.

»Titlen på min bog (Empire of AI. red.) henviser til, at jeg mener, at denne type virksomhed er en ny form for imperium. Virksomheden bruger ressourcer, som ikke er dens egne. (...) Og så bygger de fortællingen om, at der findes gode og dårlige imperier, og de er naturligvis selv et godt imperium, som skal være med til at slå ned på de dårlige imperier,« lyder det fra tech-journalist Karen Hao i denne podcast.

Spørgsmålet, som forsøges besvaret i dette afsnit, er, om skabelsen af OpenAI nogensinde har handlet om at lave AGI for menneskehedens skyld. Eller om løfterne om non profit og de gode ambitioner om at lægge kildekoderne frem mere var ret genial markedsføring. Og dem, der vinder mest på OpenAI's udbredelse, er måske mest stifterne bag: Sam Altman, Elon Musk, Ilya Sutskever og Greg Brockman.

Vært: Peter Christian Bech-Nielsen

Medvirkende: Therese Moreau, Redaktør, DataTech

Links

Amerikansk tech-forfatter: OpenAI inkarnerer en religion, der handler om at kolonisere

OpenAI har aldrig handlet om ansvarlig AI: Opblæst Altman og founder-venner klædes af til skindet

]]> Karen Hao ser i OpenAI et decideret udemokratisk projekt.

»Titlen på min bog (Empire of AI. red.) henviser til, at jeg mener, at denne type virksomhed er en ny form for imperium. Virksomheden bruger ressourcer, som ikke er dens egne. (...) Og så bygger de fortællingen om, at der findes gode og dårlige imperier, og de er naturligvis selv et godt imperium, som skal være med til at slå ned på de dårlige imperier,« lyder det fra tech-journalist Karen Hao i denne podcast.

Spørgsmålet, som forsøges besvaret i dette afsnit, er, om skabelsen af OpenAI nogensinde har handlet om at lave AGI for menneskehedens skyld. Eller om løfterne om non profit og de gode ambitioner om at lægge kildekoderne frem mere var ret genial markedsføring. Og dem, der vinder mest på OpenAI's udbredelse, er måske mest stifterne bag: Sam Altman, Elon Musk, Ilya Sutskever og Greg Brockman.

Vært: Peter Christian Bech-Nielsen

Medvirkende: Therese Moreau, Redaktør, DataTech

Links

Amerikansk tech-forfatter: OpenAI inkarnerer en religion, der handler om at kolonisere

OpenAI har aldrig handlet om ansvarlig AI: Opblæst Altman og founder-venner klædes af til skindet

]]> Karen Hao ser i OpenAI et decideret udemokratisk projekt.

»Titlen på min bog (Empire of AI. red.) henviser til, at jeg mener, at denne type virksomhed er en ny form for imperium. Virksomheden bruger ressourcer, som ikke er dens egne. (...) Og så bygger de fortællingen om, at der findes gode og dårlige imperier, og de er naturligvis selv et godt imperium, som skal være med til at slå ned på de dårlige imperier,« lyder det fra tech-journalist Karen Hao i denne podcast.

Spørgsmålet, som forsøges besvaret i dette afsnit, er, om skabelsen af OpenAI nogensinde har handlet om at lave AGI for menneskehedens skyld. Eller om løfterne om non profit og de gode ambitioner om at lægge kildekoderne frem mere var ret genial markedsføring. Og dem, der vinder mest på OpenAI's udbredelse, er måske mest stifterne bag: Sam Altman, Elon Musk, Ilya Sutskever og Greg Brockman.

Vært: Peter Christian Bech-Nielsen

Medvirkende: Therese Moreau, Redaktør, DataTech

Links

Amerikansk tech-forfatter: OpenAI inkarnerer en religion, der handler om at kolonisere

OpenAI har aldrig handlet om ansvarlig AI: Opblæst Altman og founder-venner klædes af til skindet

]]> https://fireside.fm/player/v2/gvhlFOWK+18VGuacs ]]> Ny bog vil gøre op med teknologisk determinisme og AI-hype - menneskets evner er suveræne https://radarpodcast.fireside.fm/8 5db24593-7436-4f80-b007-d7a92f91b3b4 Thu, 08 May 2025 14:00:00 +0200 pbn@ing.dk (Ingeniøren) full Ingeniøren Medstifter af tænketanken DataEthics og Ph.D med speciale i dataetik og magt Gry Hasselbalch slår med bogen 'Human Power' et slag for menneskets overlegne evner. Men har hendes humanisme en chance i en verden med tech-krig og amerikansk magtkynisme? 33:03 false Vi er ikke i nærheden af AGI - drømmen om en generel kunstig superintelligens - som langt overgår menneskets evner. Og vi skal ikke lade os friste af Big Techs AI-løfter, som vi gjorde med sociale medier, cloud og alverdens software. Sådan lyder nogle af hovedpointerne i Gry Hasselbalchs bog Human Power - Seven Traits for the Politics of the AI Machine Age.

»Draghi-rapporten siger, at nu skal vi skynde os rigtig meget, fordi ellers er vi alt for langt bagefter i forhold til USA og Kina, og kunstig intelligens er hele løsningen på alle vores økonomiske problemer. Igen har vi den der determinisme,« siger Gry Hasselbalch.

Her får du hele svaret på, om hendes humanisme har en chance midt i krig, kaos og tech-magtkamp.

Vært: Peter Christian Bech-Nielsen

Medvirkende: Gry Hasselbalch, forfatter og Ph.D i dataetik og magt

]]> Vi er ikke i nærheden af AGI - drømmen om en generel kunstig superintelligens - som langt overgår menneskets evner. Og vi skal ikke lade os friste af Big Techs AI-løfter, som vi gjorde med sociale medier, cloud og alverdens software. Sådan lyder nogle af hovedpointerne i Gry Hasselbalchs bog Human Power - Seven Traits for the Politics of the AI Machine Age.

»Draghi-rapporten siger, at nu skal vi skynde os rigtig meget, fordi ellers er vi alt for langt bagefter i forhold til USA og Kina, og kunstig intelligens er hele løsningen på alle vores økonomiske problemer. Igen har vi den der determinisme,« siger Gry Hasselbalch.

Her får du hele svaret på, om hendes humanisme har en chance midt i krig, kaos og tech-magtkamp.

Vært: Peter Christian Bech-Nielsen

Medvirkende: Gry Hasselbalch, forfatter og Ph.D i dataetik og magt

]]> Vi er ikke i nærheden af AGI - drømmen om en generel kunstig superintelligens - som langt overgår menneskets evner. Og vi skal ikke lade os friste af Big Techs AI-løfter, som vi gjorde med sociale medier, cloud og alverdens software. Sådan lyder nogle af hovedpointerne i Gry Hasselbalchs bog Human Power - Seven Traits for the Politics of the AI Machine Age.

»Draghi-rapporten siger, at nu skal vi skynde os rigtig meget, fordi ellers er vi alt for langt bagefter i forhold til USA og Kina, og kunstig intelligens er hele løsningen på alle vores økonomiske problemer. Igen har vi den der determinisme,« siger Gry Hasselbalch.

Her får du hele svaret på, om hendes humanisme har en chance midt i krig, kaos og tech-magtkamp.

Vært: Peter Christian Bech-Nielsen

Medvirkende: Gry Hasselbalch, forfatter og Ph.D i dataetik og magt

]]> https://fireside.fm/player/v2/gvhlFOWK+MlYTADl1 ]]> Bandetelefonen: En tur ned i politiets hacking-metoder og de gråzoner, der åbner kriminelles telefoner https://radarpodcast.fireside.fm/7 e9c74a6a-c511-4062-b3eb-cdf8296cf9b5 Tue, 11 Mar 2025 11:00:00 +0100 pbn@ing.dk (Ingeniøren) full Ingeniøren I andet afsnit af Bandetelefonen dykker vi ned i politiets metoder til at hacke kriminelles kommunikation og åbne telefoner. 23:31 false I andet afsnit af Bandetelefonen dykker vi ned i politiets metoder til at hacke kriminelles kommunikation. Vi sætter også navn på politiets hackingværktøjer og taler med en tidl. it-tekniker i politietenheden NC3 samt eksperter og advokater, der afslører hvordan ordensmagten finder smutveje og gråzoner til at åbne beslaglagte telefoner.

Vært:
Peter Christian Bech-Nielsen, redaktionschef på Radar
Mats Magnussen, it-sikkerhedsjournalist på Ingeniøren

Medvirkende:

"Thomas", tidl. it-tekniker i politienheden NC3
Kåre Traberg Schmidt, advokat
Lene Wacher Lentz, juralektor ved Aalborg Universitet og tidl. anklager
"KB" - hacker tilknyttet Kalmarunionen

Links

Thomas var it-tekniker i politiet: Her er de hackingværktøjer der bruges mod kriminelle

Politiet ransager mobiltelefoner med faceID uden kendelser

]]> I andet afsnit af Bandetelefonen dykker vi ned i politiets metoder til at hacke kriminelles kommunikation. Vi sætter også navn på politiets hackingværktøjer og taler med en tidl. it-tekniker i politietenheden NC3 samt eksperter og advokater, der afslører hvordan ordensmagten finder smutveje og gråzoner til at åbne beslaglagte telefoner.

Vært:
Peter Christian Bech-Nielsen, redaktionschef på Radar
Mats Magnussen, it-sikkerhedsjournalist på Ingeniøren

Medvirkende:

"Thomas", tidl. it-tekniker i politienheden NC3
Kåre Traberg Schmidt, advokat
Lene Wacher Lentz, juralektor ved Aalborg Universitet og tidl. anklager
"KB" - hacker tilknyttet Kalmarunionen

Links

Thomas var it-tekniker i politiet: Her er de hackingværktøjer der bruges mod kriminelle

Politiet ransager mobiltelefoner med faceID uden kendelser

]]> I andet afsnit af Bandetelefonen dykker vi ned i politiets metoder til at hacke kriminelles kommunikation. Vi sætter også navn på politiets hackingværktøjer og taler med en tidl. it-tekniker i politietenheden NC3 samt eksperter og advokater, der afslører hvordan ordensmagten finder smutveje og gråzoner til at åbne beslaglagte telefoner.

Vært:
Peter Christian Bech-Nielsen, redaktionschef på Radar
Mats Magnussen, it-sikkerhedsjournalist på Ingeniøren

Medvirkende:

"Thomas", tidl. it-tekniker i politienheden NC3
Kåre Traberg Schmidt, advokat
Lene Wacher Lentz, juralektor ved Aalborg Universitet og tidl. anklager
"KB" - hacker tilknyttet Kalmarunionen

Links

Thomas var it-tekniker i politiet: Her er de hackingværktøjer der bruges mod kriminelle

Politiet ransager mobiltelefoner med faceID uden kendelser

]]> https://fireside.fm/player/v2/gvhlFOWK+1byrBvxE ]]> Eva Berneke og Musk-udfordringen https://radarpodcast.fireside.fm/6 20ad6d37-cf7d-413f-946d-85b5ac6d46a8 Wed, 05 Mar 2025 11:00:00 +0100 pbn@ing.dk (Ingeniøren) full Ingeniøren I dette afsnit af Radar-podcasten taler vi med Eutelsat-topchef Eva Berneke, der befinder sig i intens konkurrence med verdens rigeste og måske magtfulde mand Elon Musk om at levere satellit-internet. Hvad skal Europa stille op for at opnå større teknologisk suverænitet, og hvad er det for en verdensorden, som Musk og magtfulde folk i Big Tech drømmer om? 40:10 false I dette afsnit af Radar-podcasten taler vi med Eutelsat-topchef Eva Berneke, der befinder sig i intens konkurrence med verdens rigeste og måske magtfulde mand Elon Musk om at levere satellit-internet.
Hvad skal Europa stille op for at opnå større teknologisk suverænitet, og hvad er det for en verdensorden, som Musk og magtfulde folk i tech drømmer om?

Vært og redigering:
Peter Christian Bech-Nielsen, techkorrespondent på Ingeniøren

Medvirkende:
Eva Berneke, CEO i Eutelsat

Links

Læs mere på techmediet Radar

Eva Berneke: Det er ret specielt, når ens største konkurrent får en motorsav til at gå løs på loven med

]]> I dette afsnit af Radar-podcasten taler vi med Eutelsat-topchef Eva Berneke, der befinder sig i intens konkurrence med verdens rigeste og måske magtfulde mand Elon Musk om at levere satellit-internet.
Hvad skal Europa stille op for at opnå større teknologisk suverænitet, og hvad er det for en verdensorden, som Musk og magtfulde folk i tech drømmer om?

Vært og redigering:
Peter Christian Bech-Nielsen, techkorrespondent på Ingeniøren

Medvirkende:
Eva Berneke, CEO i Eutelsat

Links

Læs mere på techmediet Radar

Eva Berneke: Det er ret specielt, når ens største konkurrent får en motorsav til at gå løs på loven med

]]> I dette afsnit af Radar-podcasten taler vi med Eutelsat-topchef Eva Berneke, der befinder sig i intens konkurrence med verdens rigeste og måske magtfulde mand Elon Musk om at levere satellit-internet.
Hvad skal Europa stille op for at opnå større teknologisk suverænitet, og hvad er det for en verdensorden, som Musk og magtfulde folk i tech drømmer om?

Vært og redigering:
Peter Christian Bech-Nielsen, techkorrespondent på Ingeniøren

Medvirkende:
Eva Berneke, CEO i Eutelsat

Links

Læs mere på techmediet Radar

Eva Berneke: Det er ret specielt, når ens største konkurrent får en motorsav til at gå løs på loven med

]]> https://fireside.fm/player/v2/gvhlFOWK+5mZFxZ22 ]]> Trump-kuren: Danmark skal turde den bevidste afkobling fra techgiganterne https://radarpodcast.fireside.fm/5 3d6814c4-d111-4e43-b603-434c3dbcaa17 Fri, 31 Jan 2025 09:00:00 +0100 pbn@ing.dk (Ingeniøren) full Ingeniøren 28:18 false Vært:
Peter Christian Bech-Nielsen

Medvirkende:
Therese Moreau, tech-journalist og AI-ekspert på Ingeniøren

I denne uge
I sidste afsnit stillede vi en såkaldt Trump-diagnose. Tech-journalist Therese Moreau og vært Peter Christian Bech-Nielsen prøvede at udlægge hvad det nye makkerskab mellem Big Tech og præsident Trump betyder for Europa. I dette afsnit går vi efter Trump-kuren.
Hvilke muligheder har Europa i denne måske nye verdensorden, der har et skær af Wild West over sig? Hvordan opnår vi større teknologisk uafhængighed? Og vi diskuterer om Big Tech skal lues ud af vores infrastruktur, og vi krydser selvfølgelig også ugens store samtaleemne: Kinesiske Deepseek AI.

]]> Vært:
Peter Christian Bech-Nielsen

Medvirkende:
Therese Moreau, tech-journalist og AI-ekspert på Ingeniøren

I denne uge
I sidste afsnit stillede vi en såkaldt Trump-diagnose. Tech-journalist Therese Moreau og vært Peter Christian Bech-Nielsen prøvede at udlægge hvad det nye makkerskab mellem Big Tech og præsident Trump betyder for Europa. I dette afsnit går vi efter Trump-kuren.
Hvilke muligheder har Europa i denne måske nye verdensorden, der har et skær af Wild West over sig? Hvordan opnår vi større teknologisk uafhængighed? Og vi diskuterer om Big Tech skal lues ud af vores infrastruktur, og vi krydser selvfølgelig også ugens store samtaleemne: Kinesiske Deepseek AI.

]]> Vært:
Peter Christian Bech-Nielsen

Medvirkende:
Therese Moreau, tech-journalist og AI-ekspert på Ingeniøren

I denne uge
I sidste afsnit stillede vi en såkaldt Trump-diagnose. Tech-journalist Therese Moreau og vært Peter Christian Bech-Nielsen prøvede at udlægge hvad det nye makkerskab mellem Big Tech og præsident Trump betyder for Europa. I dette afsnit går vi efter Trump-kuren.
Hvilke muligheder har Europa i denne måske nye verdensorden, der har et skær af Wild West over sig? Hvordan opnår vi større teknologisk uafhængighed? Og vi diskuterer om Big Tech skal lues ud af vores infrastruktur, og vi krydser selvfølgelig også ugens store samtaleemne: Kinesiske Deepseek AI.

]]> https://fireside.fm/player/v2/gvhlFOWK+Ln2dHk0v ]]> Tech-oligarkernes Wild West-mentalitet aflyser den regelbaserede verdensorden https://radarpodcast.fireside.fm/4 679160b0-8e47-48bb-9900-84dadd7e1f4b Fri, 24 Jan 2025 11:45:00 +0100 pbn@ing.dk (Ingeniøren) full Ingeniøren I Radars podcast stiller tech-journalist Therese Moreau og vært Peter Christian Bech-Nielsen en diagnose over det USA, der nu udfordrer et Europa uden egne techgiganter og med dyb afhængighed af Big Tech. Vi dechifrerer hvad det betyder for Europas fremtid. 29:29 false Vært: Peter Christian Bech-Nielsen

Medvirkende: Therese Moreau, tech-journalist og AI-ekspert på Ingeniøren

I de sidste 20 år har Big Tech redet på en bølgen af succes, der næsten uhindret af lovgivning har gjort en flok iværksættere til verdens rigeste og mest magtfulde mennesker med et greb om hele staters kommunikative systemer og infrastruktur.

Nu har Zuckerberg, Musk og store dele af techeliten sluttet sig til Trump, og det sætter på mange måder det endelige punktum for den regelbaserede verdensorden, som især små lande som Danmark har lænet sig opad.

Her stiller vi Trump-diagnosen og dykker ned i, hvad den betyder for Europas teknologiske fremtid.

Links

Musk får EU-politikere op i det røde felt: 'Måske skal vi have underlagt sociale medier helt ny lov'

Trump-hviskeren i kulissen drømmer om evigt liv i et flydende krypto-paradis

TikTok, Tesla og mikrochips - historien om et skæbnefællesskab, der er blevet for intimt for både USA og Kina

]]> Vært: Peter Christian Bech-Nielsen

Medvirkende: Therese Moreau, tech-journalist og AI-ekspert på Ingeniøren

I de sidste 20 år har Big Tech redet på en bølgen af succes, der næsten uhindret af lovgivning har gjort en flok iværksættere til verdens rigeste og mest magtfulde mennesker med et greb om hele staters kommunikative systemer og infrastruktur.

Nu har Zuckerberg, Musk og store dele af techeliten sluttet sig til Trump, og det sætter på mange måder det endelige punktum for den regelbaserede verdensorden, som især små lande som Danmark har lænet sig opad.

Her stiller vi Trump-diagnosen og dykker ned i, hvad den betyder for Europas teknologiske fremtid.

Links

Musk får EU-politikere op i det røde felt: 'Måske skal vi have underlagt sociale medier helt ny lov'

Trump-hviskeren i kulissen drømmer om evigt liv i et flydende krypto-paradis

TikTok, Tesla og mikrochips - historien om et skæbnefællesskab, der er blevet for intimt for både USA og Kina

]]> Vært: Peter Christian Bech-Nielsen

Medvirkende: Therese Moreau, tech-journalist og AI-ekspert på Ingeniøren

I de sidste 20 år har Big Tech redet på en bølgen af succes, der næsten uhindret af lovgivning har gjort en flok iværksættere til verdens rigeste og mest magtfulde mennesker med et greb om hele staters kommunikative systemer og infrastruktur.

Nu har Zuckerberg, Musk og store dele af techeliten sluttet sig til Trump, og det sætter på mange måder det endelige punktum for den regelbaserede verdensorden, som især små lande som Danmark har lænet sig opad.

Her stiller vi Trump-diagnosen og dykker ned i, hvad den betyder for Europas teknologiske fremtid.

Links

Musk får EU-politikere op i det røde felt: 'Måske skal vi have underlagt sociale medier helt ny lov'

Trump-hviskeren i kulissen drømmer om evigt liv i et flydende krypto-paradis

TikTok, Tesla og mikrochips - historien om et skæbnefællesskab, der er blevet for intimt for både USA og Kina

]]> https://fireside.fm/player/v2/gvhlFOWK+ivkiBJWE ]]> Bandetelefonen: "LTF-forbindelsen" https://radarpodcast.fireside.fm/3 c0cc80d0-745f-4470-bad4-40538a4a8093 Thu, 12 Dec 2024 15:00:00 +0100 pbn@ing.dk (Ingeniøren) full Ingeniøren Bander og andre kriminelle er dybt afhængige af at kunne kommunikere i ly for politiet på forskellige beskedtjenester. Radar har opdaget en dansk-udviklet krypteret telefon, der trækker tråde til Loyal To Familia. Her får du historien om et teknologikapløb mellem politiet og de kriminelle. Med hjælp fra en hacker forsøger vi at finde ud af, hvor sikre Stellar Security-telefonerne egentlig er. 30:41 false Værter:
Mats Magnussen, journalist på Ingeniøren
Peter Christian Bech-Nielsen, techkorrespondent på Ingeniøren

Klippet og redigeret af Peter Christian Bech-Nielsen

Medvirkende:
Valdemar Balle, OSINT-analytiker, Digitalt Ansvar
Tomica Rajovic, sælger af Stellar Security-telefoner
Michael Bisgaard, ejer af Pikuseru
Louise Olifent, journalist på Ingeniøren

Denne episode:
Bander og andre kriminelle er dybt afhængige af at kunne kommunikere i ly for politiet på forskellige beskedtjenester. Radar har opdaget en dansk-udviklet krypteret telefon, der trækker tråde til Loyal To Familia. Her får du historien om et teknologikapløb mellem politiet og de kriminelle. Med hjælp fra en hacker forsøger vi at finde ud af, hvor sikre Stellar Security-telefonerne egentlig er. Dette er første af to afsnit.

Links

Læs alle artiklerne om Stellar Security her

Besøg Radar

]]> Værter:
Mats Magnussen, journalist på Ingeniøren
Peter Christian Bech-Nielsen, techkorrespondent på Ingeniøren

Klippet og redigeret af Peter Christian Bech-Nielsen

Medvirkende:
Valdemar Balle, OSINT-analytiker, Digitalt Ansvar
Tomica Rajovic, sælger af Stellar Security-telefoner
Michael Bisgaard, ejer af Pikuseru
Louise Olifent, journalist på Ingeniøren

Denne episode:
Bander og andre kriminelle er dybt afhængige af at kunne kommunikere i ly for politiet på forskellige beskedtjenester. Radar har opdaget en dansk-udviklet krypteret telefon, der trækker tråde til Loyal To Familia. Her får du historien om et teknologikapløb mellem politiet og de kriminelle. Med hjælp fra en hacker forsøger vi at finde ud af, hvor sikre Stellar Security-telefonerne egentlig er. Dette er første af to afsnit.

Links

Læs alle artiklerne om Stellar Security her

Besøg Radar

]]> Værter:
Mats Magnussen, journalist på Ingeniøren
Peter Christian Bech-Nielsen, techkorrespondent på Ingeniøren

Klippet og redigeret af Peter Christian Bech-Nielsen

Medvirkende:
Valdemar Balle, OSINT-analytiker, Digitalt Ansvar
Tomica Rajovic, sælger af Stellar Security-telefoner
Michael Bisgaard, ejer af Pikuseru
Louise Olifent, journalist på Ingeniøren

Denne episode:
Bander og andre kriminelle er dybt afhængige af at kunne kommunikere i ly for politiet på forskellige beskedtjenester. Radar har opdaget en dansk-udviklet krypteret telefon, der trækker tråde til Loyal To Familia. Her får du historien om et teknologikapløb mellem politiet og de kriminelle. Med hjælp fra en hacker forsøger vi at finde ud af, hvor sikre Stellar Security-telefonerne egentlig er. Dette er første af to afsnit.

Links

Læs alle artiklerne om Stellar Security her

Besøg Radar

]]> https://fireside.fm/player/v2/gvhlFOWK+v_vwnPLA ]]> Dansk it-rigmand: I USA er staten og Big Tech klar til at censurere hvem som helst https://radarpodcast.fireside.fm/2 cf0b6a4c-ff23-4719-986c-4cd4861e5aeb Mon, 04 Nov 2024 13:00:00 +0100 pbn@ing.dk (Ingeniøren) full Ingeniøren Michael Seifert tjente en formue ved at sælge sit it-selskab. Efter et længere ophold i USA er han i dag blevet dybt mistroisk overfor stat, bigtech og medier. Her giver han et bud på, hvad der venter USA efter valget. 36:43 false Vært:
Peter Christian Bech-Nielsen

Medvirkende:
Michael Seifert, programmør, opfinder, forretningsmand og iværksætter i IT-branchen

Links

Læs flere nyheder og synspunkter om it på Ingeniørens medie Radar

xxxx

]]> Vært:
Peter Christian Bech-Nielsen

Medvirkende:
Michael Seifert, programmør, opfinder, forretningsmand og iværksætter i IT-branchen

Links

Læs flere nyheder og synspunkter om it på Ingeniørens medie Radar

xxxx

]]> Vært:
Peter Christian Bech-Nielsen

Medvirkende:
Michael Seifert, programmør, opfinder, forretningsmand og iværksætter i IT-branchen

Links

Læs flere nyheder og synspunkter om it på Ingeniørens medie Radar

xxxx

]]> https://fireside.fm/player/v2/gvhlFOWK+eXo-psSc ]]> Forfatter: Vi er midt i et tech-kup, men vi kan tage magten tilbage fra Musk & Co. https://radarpodcast.fireside.fm/1 18e9cc18-48e9-4e23-b32b-eb6566082c4e Tue, 24 Sep 2024 09:15:00 +0200 pbn@ing.dk (Ingeniøren) full Ingeniøren Hollandske Marietje Schaake har skrevet en bog om, hvordan Big Tech er ved at tage magten fra stater og demokratiske institutioner. Og hvilke midler vi skal bruge for at få den tilbage. 38:56 false Vært: Peter Christian Bech-Nielsen

Medvirkende: Marietje Schaake

Marietje Schaake er international policy director ved Stanford University og har netop udgivet bogen 'The Tech Coup', hvor den 45-årige tidl. EU-parlamentariker kommer med den nedslående vurdering, at techgiganterne er i færd med at udføre en slags kup, hvor nationalstaterne bliver udhulet og frataget legitimitet og opgaver.

Big Tech kupper vores demokratiske processer, som vi ser med Elon Musk, når han støtter Donald Trump med sin kapital, ytringer, algoritmer og selskabers fulde styrke, mener Schaake, der blandt andet sidder i FN's AI Advisory Board og er fast klummeskriver Financial Times.

Den hollandske techkritiker er klar til at forbyde nye teknologier, og så vil hun have et system for nye innovationer a la de kliniske forsøg og godkendelsesprocesser, som vi kender fra Big Pharma.

Radar er taget til Haarlem i Holland for at tage den store snak om bogen, og hvad Schaake mener, at vi skal stille op med Big Tech.

Links

Too Big (Tech) to fail?

TikTok, Tesla og mikrochips - historien om et skæbnefællesskab, der er blevet for intimt for både USA og Kina

]]> tech, big tech, media Vært: Peter Christian Bech-Nielsen

Medvirkende: Marietje Schaake

Marietje Schaake er international policy director ved Stanford University og har netop udgivet bogen 'The Tech Coup', hvor den 45-årige tidl. EU-parlamentariker kommer med den nedslående vurdering, at techgiganterne er i færd med at udføre en slags kup, hvor nationalstaterne bliver udhulet og frataget legitimitet og opgaver.

Big Tech kupper vores demokratiske processer, som vi ser med Elon Musk, når han støtter Donald Trump med sin kapital, ytringer, algoritmer og selskabers fulde styrke, mener Schaake, der blandt andet sidder i FN's AI Advisory Board og er fast klummeskriver Financial Times.

Den hollandske techkritiker er klar til at forbyde nye teknologier, og så vil hun have et system for nye innovationer a la de kliniske forsøg og godkendelsesprocesser, som vi kender fra Big Pharma.

Radar er taget til Haarlem i Holland for at tage den store snak om bogen, og hvad Schaake mener, at vi skal stille op med Big Tech.

Links

Too Big (Tech) to fail?

TikTok, Tesla og mikrochips - historien om et skæbnefællesskab, der er blevet for intimt for både USA og Kina

]]> Vært: Peter Christian Bech-Nielsen

Medvirkende: Marietje Schaake

Marietje Schaake er international policy director ved Stanford University og har netop udgivet bogen 'The Tech Coup', hvor den 45-årige tidl. EU-parlamentariker kommer med den nedslående vurdering, at techgiganterne er i færd med at udføre en slags kup, hvor nationalstaterne bliver udhulet og frataget legitimitet og opgaver.

Big Tech kupper vores demokratiske processer, som vi ser med Elon Musk, når han støtter Donald Trump med sin kapital, ytringer, algoritmer og selskabers fulde styrke, mener Schaake, der blandt andet sidder i FN's AI Advisory Board og er fast klummeskriver Financial Times.

Den hollandske techkritiker er klar til at forbyde nye teknologier, og så vil hun have et system for nye innovationer a la de kliniske forsøg og godkendelsesprocesser, som vi kender fra Big Pharma.

Radar er taget til Haarlem i Holland for at tage den store snak om bogen, og hvad Schaake mener, at vi skal stille op med Big Tech.

Links

Too Big (Tech) to fail?

TikTok, Tesla og mikrochips - historien om et skæbnefællesskab, der er blevet for intimt for både USA og Kina

]]> https://fireside.fm/player/v2/gvhlFOWK+GRhbw9ce ]]>